111 / 681
9 8
BRANDFORSIKRINGEN 1731-1795
net gøre Byen s Borgere bekendt m ed de Forhand linger, der havde
fundet Sted. I)e mange Aars Kampe var aabenbart b leven ført i Stil
hed som en Sag, der alene angik de paagæ ldende Mynd igheder og var
ikke b leven om talt i videre Kredse. Da D irek tionen und lod i B ekend t
gørelserne om G eneralforsam lingens Indka ldelse at give den fjerneste
Op lysn ing om det Spørgsm aal, der sku lde forhand les, b lev F ø lgen , at
kun 37 Komm itterede gav Møde. F lere underskrev i hvert Fald ikke
P rotokollen . Sam tid ig bevirkede den U tilbøjelighed , som Byen s for
n emm e Mænd havde vist til at overtage Brandforsikringens T illid s
poster, at kun forholdsv is faa a f Underskriverne paa An søgn ingen til
Kongen person lig kund e lægge deres Lod i Vægtskaalen. Alt dette for
sp ildte V irkn ingerne af H envend elsen , gav D irek tion en let Spil og førte
til, at de tilstedeværende erklærede en ny Funda ts for unødvend ig . Det
var næppe alvorlig m en t, naar m an sam tid ig op fordrede In teressen ter,
som maatte øn sk e det, til at ind send e deres even tu elle Forslag.
G eneralforsam lingens Udfald var saaledes et afgørende N ederlag for
Oppositionen. D irek tionen s Optræden gjorde det im id lertid mu ligt at
faa Sagen genoptaget. D. 25. Februar 1788 indgav de samm e Ansøgere,
som 3 Aar i Forvejen m ed saa stort et Held havde h envend t sig til
Regeringen, en ny Ansøgning'1), i hvilk en de under H env isn ing til Ge
neralforsam lingen s skød eslø se B ehand ling øn sk ed e Spørgsm aalet taget
op endnu engang og sam tid ig gav forskellige Oplysn inger om de Punkter,
som under en Rev ision af Funda tsen burde drøftes, f. Eks. hvor vidt
man sku lde anbringe en Del af F orm u en i Jordejendomm e. De op-
naaede ogsaa, at det b lev b efa let2) genn em R odem estrene at afkræve
enhver Interessent hans skriftlige B esvarelse af Spørgsmaalet, om ikke
en ny Funda ts vilde være heldig. Ved Hjælp af en overm aade skarp
B etæ nkn ing3), i hvilk en der højlydt k lagedes over de uretfærdige Be
skyldn inger, som var b leven fremsat, satte dog D irek tionen og de Deli-
berationskomm itterede igennem , at dette b lev ændret derhen , at D irek
tionen genn em Avertissem ent i Aviserne efterhaandeii sku lde samm en
kalde ethvert Kvarters In teressenter og forestille dem Sagen4). Paaskudet
havde været det ikke helt urigtige, at »de fleeste af Interessen terne neppe
en Gang vide, at der er en Konvention til for Brand-Gassen, m indre hvad
den in d eh o ld e r« ; den virkelige Grund var dog snarere Ønsket om at
benytte de m ange jæ vn e Husejeres Ukendskab til at v ind e deres T ilslu t
ning. Resultatet b lev efter Ønske. Af 3415 Interessenter gav 983 Møde,
og af d isse anbefalede kun 238 en Forandring5). Da K ancelliet derfor
bestem te, at de udeb livende uden videre sku lde regnes til F lerta llet6),
var Oppositionens Nederlag beseglet. N ogen ny Fundats sku lde ikke
udstedes.
Resultatet af de mange Aars m ø jsomm elige og oprivende Kamp var
kun b levet ringe. Ganske vist var Brandforsikringens Selvstyre skredet