![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0106.jpg)
BESTYRELSESFORHOLD. NY OPPOSITION
93
strålen øn sk ed e ham for »dette sit Foretagende, hvorved han har til-
sidesadt den Agt og Lydighed, han var . . . skyldig, anseet« med en pas
sende Straf. Da Barfred im idlertid krøb til Korset og fork larede1), at
han havde hand let i god Tro og T illid til, at Reskriptet af 23. Marts
1778 gav In teressenterne T illadelse til at drøfte Spørgsmaalet, slap han
m ed en Mulkt paa 20 Rd. og en Paam indelse om for Fremtiden at holde
sig i R o 2).
Med denne Afgørelse var Sagen langtfra endt. Det viste sig snart, at
Ønsket om en ny Fundats og om den form elle Stadfæstelse af Interes
sen ternes E jendom sret til den opsparede Kapital ikke var begrænset til
Barfred og hans Fæller. Selv om Direktion og Magistrat ved deres
Paakaldelse af Politim ester og Kancelli kunde tvinge den genstridige
V inhand ler til foreløb ig Tavshed, var der andre og mægtigere Mænd,
som nærede lignende Anskuelser, og over for hvem man var afskaaret
fra at anvende den samm e Fremgangsmaade.
Under dette Kampens andet Afsnit b lev Oppositionen en kort Tid
ledet af den bekendte Jurist og Digter Frederik V ilhelm W ivet. Da de
tidligere H envendelser til Brandforsikringens D irektion havde ført lil saa
uheld ige Resultater, indgav han sin Ansøgning direkte til K ongen8) og
had Regeringen befale, at det b lev underkastet en Generalforsam lings
Afgørelse, hvor vidt en ny Fundats burde udarbejdes. Ansøgningen b lev
straks sendt videre til Magistrat og Brandforsikring og førte kun til
et fornyet Afslag4). W ivets eneste Udbytte blev de Erfaringer om et In
teressentskabs indre Forviklinger, som han kunde drage sig lil Nytte
under sit Forfatterskab. Maaske er de ikke blevet uden Indflydelse paa
et — slet ikke talentløst — Skuespil, »Enke- og Liig-Kassen eller den
forstyrrede General-Forsam ling«, som udkom 1787, og hvis Opførelse gav
An ledn ing til en kraftig P ib ekon cert5). I hvert Fald antyder Forfatteren
selv, at denne skyldtes benyttede Forb illeder8).
Der var im idlertid andre, som raadede over tiere Betingelser for at
føre Kampen til Sejr. Det b lev nu for første Gang Landets fornemste
Mænd og Indehavere af dets højeste Stillinger og Rang, som samm en
med Byens første Handelsherrer greb ind i Brandforsikringens H istorie.
Det var Mænd som A. G. Moltke og Sønnen I. G. Moltke, Otto Thott,
Schack-Rathlou, N iels Ryberg, C. A. Fabrilius, P. F. Suhm , I. L. Zinn,
Peter Tutein og ca. 20 andre. Deres Ønske var ligesom Barfreds og
W ivets at gøre Brandforsikringen til et fuldkomm ent uafhængigt og
selvstyrende Institut og at faa udstedt en ny og ud tømm ende Fundats.
Forslagsstillernes høje Byrd og indflydelsesrige Sam fundsstilling blev
ikke uden Virkning. Medens D irek tionen i Striden m ed Barfred afgjort
havde stillet sig paa Magistratens Side, b lev dens Holdn ing over for den
ny fødsels- og pengearistokratiske Opposition adskilligt velvilligere. Der
imod var Interessenternes Flertal stadig lige vrangvilligt og — maaske