101 / 681
8 8
BRANDFORSIKRINGEN 1731—1795
sig som den stærkeste. Mange havde derfor ogsaa været m isfornøjet
m ed D irek tionen s Optræden og' forlangt, at den m ed Kraft sku lde føre
Kampen igennem og' gøre Selskabet til en virkelig selv styrende Organi
sation , uafhængig til alle Sider og' kun behersket af In teressen ternes
Vilje, saaledes som den gav sig til Kende paa G eneralforsam lingen. Bag
ved dette Krav laa Ønsket
0111
at benytte det opnaaede Selvstyre til at
skaffe de forsikrede Del i det vok send e Overskud, hvorfor det ikke var
helt uberettiget, naar Modstanderne ensid ig hæftede Opmærksomheden
paa dette Punk t. Som Spørgsmaalet kom til at foreligge, drejede det sig
im id lertid ikke i første L in ie om Udbyttet, m en om Brandforsikringens
Forho ld til Magistraten.
Kampen , som baade b lev lang og bitter, falder i flere Afsnit.
Det første fik sit Præg af V inhand ler Frederik Barfred. D enn e
Mand er en af de mærkeligste Sk ikkelser ind en for det 18. Aarhundre-
des k jøb enhavn sk e B o rgerskab1). Takket være et rigt G iftermaal og sin
ubestridelige Dygtighed oparbejdede han som V inhand ler og Indehaver
af Raadhusets Stadskæ lder en betydelig V irk som hed og tik sam let en
saa stor F orm u e, at han var i Stand til at købe H ovedgaarden »Ben-
zonsdal«. Ogsaa i Byen s offentlige Liv tog' han ivrig Del, navn lig som
Medlem a f de 32 Mænd. Han var im id lertid en yderst stridbar Natur,
hvis L ivsbane er betegnet ved en lang' Række Strid igheder m ed saa
godt som alle, m ed hvem han kom i Berøring'. Det er næppe mu lig t at
aabne en P rotokol eller b lade i Aktstykker, som angaar Byen s H istorie
i sidste Halvdel af det 18. Aarhundrede, uden hvert Øjeblik at støde
paa en af Barfreds m ange Betænkn inger og Forslag. N ogen frem ragende
Stilist var han ikke. De er altid uk lare og taagede og' m ed en Stave-
maade, som er h in sid es alle Regler; derim od vidner de m ed H en syn til
skarpe Udtryk om en betydelig Opfindsomhed. Som D irektør i Kjøben
havns Brandforsikring havde Barfred været den drivende Kraft i Arbej
det for Udbytte til In teressen terne og' Løn til D irektørerne. Det Neder
lag', der var b levet Resultatet, viste ham Magistratehs Magt og gjorde
ham opsat paa at knække den. Han fratraadte som D irektør, m en over
tog Hvervet som D eliberation skomm itteret for Snarens Kvarter og fik
derved det form elle Grundlag for sin Opposition.
1774 tog han fat paa Væ rket2). Brandforsikringen var da efter hans
Overbevisn ing k omm et i stor »Confution og Uorden« . . . »formedelst
jnd løb end e Urigtigheder«. Dertil var to Aarsager. Da Selskabet ikke
ejede nogen virkelig Fundats, m en maatte lade sig nøje med Forbed
ringsposterne af 1769, var det at ligne ved »eet Skib i H avsnød uden
Roer og' Compass«, »eet Huns bygt paa Sand«. D esud en skabte Magi
stratens Ind flydelse »een dobelt Adm inistration og' særskilt D irection
(uligt jm od alle andre frie Interessentskaber)« og' foraarsagede derved
en alm indelig Utryghed, som gjorde, at saa mange af Interessen terne