98 / 681
BESTYRELSESFORHOLD. BRANDFORSIKRINGENS SELVSTYRE I FARE 8 5
satte de skarpeste Klager over T ilstandene. Adm inistrationen var efter
hans Mening saa uregelmæssig som vel mulig, og Styrelsen, bestaaende
af 120 »meget urolige Folk«, var Skyld i, at det ved Forsam lingerne
gik »meget uanstændigt og parlamentarisk til«. Til dette alm indelige
Angreb føjedes den nærgaaende Anke, at D irektionen ved sine Penge
anbringelser lod sig lede af Ønsket
0111
at hjælpe Venner og Bekendte.
En gennem gribende Forandring var en Nødvend ighed og kunde alene
gennem føres ved at lade Generalforsam lingen bortfalde og D irektionen
afløse af 3 for eet Aar blandt Byens rigeste Borgere udnævnte Ledere,
som kun m ed Magistratens Samtykke maatte udlaane Kapitalerne. Pri
oriteterne burde aldrig overstige Halvdelen af Vurderingssummen og
ingen Restancer taales. Først derved skabtes Sikkerhed for Brandfor
sikringens Formue, og man var ikke udsat for, som nu var Tilfældet,
at en alm indelig Opsigelse næppe vilde indbringe en Fjerdedel af den
n om in elle Kapital.
Dette Angreb synes slet ikke at være komm et til Brandforsikrin
gens Kundskab. I hvert Fald sporer man intet til det Røre, som utvivl
som t vilde have været en Følge, hvis det var sket. Struensee lod ikke
Holsteins Betænkn ing uænset, m en søgte fra anden Side at skaffe sig
nærmere Besked om Brandforsikringens An liggender1). Han fik derved
at vide, at en alm indelig Opsigelse af Kapitalerne for at nedbringe
Laanene til H alvdelen af Vurderingssumm en vilde medføre en fu ldkom
m en Usikkerhed i alle Kreditforhold. Ligesaa lidt var der nogen An
ledn ing til en Ændring i Styrelsesforholdene, idet de allerede fastsatte
Regler forh indrede D irektionen i baade paa egen Haand at træfle vig
tige Beslutn inger og paa utilbørlig Maade at fare m ed Lempe over for
sendrægtige Betalere. Angrebet var saaledes afvist og fik ingen videre
Følger; Skrivelsen b lev liggende uænset blandt Struensees andre Papirer.
Derefter havde Brandforsikringen Fred lige til 1778, da det atter trak
op til en alvorlig Konflikt. Paa T ilskyndelse, blandt andet af Arve
prins Frederik, havde de D eliberationskomm itterede vedtaget at trælle
Forholdsregler til under Forsikringsgenstandene at optage Købmands
varer og meddelt Magistraten, at et Forslag derom vilde b live fremsat
paa den første G eneralforsam ling2). Da Magistraten trods den høje Pro
tektion var im od Tanken og nedlagde Protest mod Spørgsmaalets Be
h an d ling3), og de Deliberationskomm itterede undlod at tage Indsigelsen
til F ø lg e 4), brød Striden atter ud. Et kongeligt Reskript af 25. Marts
17785) gav im idlertid Brandforsikringen Medhold, m en fik, da General
forsam lingen forkastede Forslaget6), ikke nogen Ændring i Forretnings
principperne til Følge.
Først i 1783 kom det til en virkelig B rydn ing, denne Gang om
Ansæ ttelsen af en ny Bogholder. For Magistraten var det en given Ting,
at Afgørelsen paahvilede den, hvorim od der fra D irektionens Side blev