96 / 681
BESTYRELSESFORHOLD. STRID MED MAGISTRATEN. DIREKTØRLØN 83
ilden Magistratens Sam tykke. De D eliberationskomm itterede var saa-
ledes stadig villige til at støtte D irektionen og vedtog at træde samm en
m ed 2 Interessenter fra hvert Kvarter for at b live klar over, hvad der
burde foretages. D. 22. Februar 1771 fandt Mødet S ted1). D irektionen
var endnu kamp lysten og hævdede, foranlediget ved Lønningsspørgs-
maalets Afgørelse, at Societetets Rettigheder, naar dets Beslutninger
sku lde være afhængige af Forestillinger derimod, syntes »at være paa
meget svage Fødder«. Den fastholdt derfor sit Ønske om at opnaa en
nøjagtig B estemm else af Magistratens Myndighed og hævdede som sin
Fortolkn ing, at det egentlige Fond , skabt ved Interessenternes Indskud
og Præm ier og disses Forrentn ing, ikke maatte røres, og at f. Eks. T il
skødet til Brandvæsenet u tvivlsom t var en B estemm else, som krævede
Magistratens Medvirken. Hvad derimod angik Direktørernes Løn af Kon
torkassen, henhørte den alene under Generalforsam lingen. Direktørerne
bad derfor de Deliberationskomm itterede samm en med de tilkaldte virke
hen til, at nogle af disse samm en m ed dem selv og Repræsentanter for
Magistraten fik denne Fortolkn ing hævet til lovform elig Begel. Nu
viste det sig im idlertid, at Interessenterne ikke længere øn skede al følge
D irektionen. Spørgsmaalet om Direktørernes Løn betragtedes som ende
lig afgjort, m edens den princip ielle Fortolkn ing af Forbedringsposterne
ganske overlodes til D irektionen , der selv maatte afgøre, om den ønskede
Spørgsmaalet rejst. Nederlaget var utvivlsom t; en H envendelse til Magi
straten førte selvfølgelig ikke til noget Resu ltat2).
Nu viste sig bele Barfreds Træ ltekærhed og Stædighed. Paa egen
Haand fortsatte han Striden og nægtede haardnakket at betale Pengene
tilbage. Først da D irek tionen truede med at tage andre »Messures«8),
og Magistraten henviste Sagen til retslig Afgørelse4), gav han efter og
indbetalte paa egne og Mandix Arvingers Vegne det hævede B e lø l)5).
Hermed havde han dog ikke ladet Sagen falde, men begyndte snart
en energisk Agitation for paa dette og andre Punkter at faa Fundatsen
ændret*).
Hele denne Kamp gjorde næppe Magistraten blidere stemt og var
u tvivlsom t Grunden til, at den sam tidig paa et andet Punkt yppede
Kiv og søgte at komm e D irektionen til Livs ved under Foregivende af
at varetage Interessenternes Interesser at spille disse ud mod deres Le•) Det kan bemærkes, at Brandforsikringen i et Par Tilfælde forstod at sætte sig
ud over Forbudet mod at bevilge dens Direktører Løn. Saaledes besluttede
man paa Generalforsamlingen d.
18
. November
1774
til Gengæld for, at Direk
tørerne Julbye og Beckman gik ind paa at fungere i endnu
2
Aar, at love dem
»et convenable Honorarium«, som derpaa
2
Aar senere blev fastsat til
400
Rd.
for hver5). Desuden bevilgedes der paa Generalforsamlingen d.
26
. Marts
1778
den forhenværende Direktør og Bogholder Kommerceraad Bech en »don gra-
tuit« paa ikke mindre end
1200
Rd.6)
11*