91 / 681
78
B R A N D F O R S I K R I N G E N 1 7 3 1—1795
uden videre at sætte den ny Fundats i Kraft. A lene dette vilde form en t
lig' »være det aller største, fu ldkom neste og u im odsiigeligste B eviis paa
Societetets Ind epend en ce og Friev illighed« . Dette fandt de Deliberations-
komm itterede var for voveligt et Skridt og beslu ttede i Stedet, at dels
de selv, dels D irek tionen m ed nogle Dages Mellemrum sku lde h envend e
sig direkte til K an c e llie t1). Saaledes skete det og saa2). Først og frem
m est søgte m an op lyst, hvor vidt der var noget til H inder for Udste
delsen af en ny Funda ts, og indskærpede ved samm e Lejlighed , at So
cietetet var »frivilligt, hvoraf vil følge dets generale Forsam lingers Be
slu tningers ved Magt staaende«. Sam tidig had man om , at der maatte
b live lagt Pres paa Magistraten, at den sku lde delegere nogle af sine
M ed lemm er til at træde i K onference m ed D irek tionen , saa m an kunde
b live en ig om Funda tsen s Indhold .
K ancelliet havde nu Ordet og søgte aabenbart at gaa m idt im e l
lem Partern e8). Magistraten fik T ilslu tn ing for sit Standpunkt, at ingen
ny Fundats var nødvend ig , og at man kunde nøjes m ed i en Plakat
at bekendtgøre de trufne Forandringer. T il Gengæld fik Brandforsik
ringen den Ind rømm else, at dens D irektion maatte antage Vurderings
mestre. Derm ed var dog ikke truffet nogen B estemm else angaaende
Magistratens a lm ind elig e Myndighed. Man øn sk ed e aabenbart, at de
stridende Parter selv sku lde komm e overen s derom . Det var overladt
til Magistraten, om den desangaaende vilde konferere m ed D irek tionen
og de D eliberation skomm itterede eller foretrak skriftlig M en ingsudveks
ling. D esuden b lev som et Udtryk for, at K ancelliet ikke havde givet
nogen af Parterne Medhold, begge Udkast, saavel Brandforsikringens
til en Funda ts som Magistratens til en P lakat, tilbagesendt.
Atter begyndte en langvarig og skarp B revvek sling m ellem de to
lige stridbare Parter. Efter at en fornyet H envendelse til Magistraten om
en mundtlig Samm enk om st4) havde mødt A fslag5), lod D irek tionen den
vide, at den om talte Konference var nødvend ig, »efterdj vi befinde Om
stænd ighederne at være saa indvick led e, con fu sse og lovstriid ige, idet
at In teressen terne derved absolu te maatte ansees som u=myndige i, hvad
de har og herefter beslu tter«6). D enne skarpe T iltale gjorde Indtryk.
Ganske vist lod Magistraten D irek tionen vide, at den ikke fandt det
behageligt at deltage i en Forhand ling, »naar derudj sku lle ven tileres
om u=nyttige Ord«. I Realiteten var den dog — uvist a f hvilk en Grund
— i fuldt T ilbagetog og bad D irek tionen m eddele, hvilke Forandringer
den kunde øn ske indført i en P laka t7). Den saaledes antydede Mulig
hed for en Samm enkom st b lev ogsaa til V irkelighed, saa snart D irek
tion en havde gjort Und skyldn ing og m eddelt, at dens Udtryk var »bievne
anderledes optagne end af os m e en te«8).
D. 18. Marts 1768 m ød tes som Delegerede fra Magistraten, Etatsraad
Fædder og Justitsraad N issen med D irek tionen og nog le af de Delibera-