93 / 681
8 0
BRANDFORSIKRINGEN 1731—1795
lighed og øn sk ed e fra flere Sider Sagen optaget til ny F o rh and lin g1).
Dette var dog alt for farligt og kunde let bevirke, at de magre Frugter
af den langvarige Kamp b lev forspildt. D. 7. N o vem b er afsendtes Kon
cepten til den ny P lakat til Magistraten2), som d. 30. lod den gaa videre
til Kancelliets App roba tion3), der fulgte ved Reskript af 23. D ecem b er
17684), bekendtgjort ved Raadstueplakat af 9. Januar 17695). Kancelliet
havde godkend t det oversendte Forslag, dog med Gentagelse af det F o r
b ehold , at Kassens Overtagelse af Lygte- og Sprøjteskatten for de Inter
essenter, som i 13 Aar havde betalt deres Afgifter, i O veren sstemm else
m ed Reskriptet af 6. N o vem b er 1767 kun sku lde gæ lde, saa længe Brand
forsikringen b lev skaanet for alt for store Tab*).
Naar der trods de store Anstrengelser ikke b lev vundet m ere, er det
mu ligt, at B randforsikringen selv har sin Del af Skylden . Det var uklogt,
at D irek tionen sam tidig m ed , at der var Forhand linger i Gang om dens
F orho ld til Magistraten, p ludselig kastede et helt nyt Spørgsmaal ind i
Debatten ved at foreslaa Løn til D irektørerne. Det var kun at ægge
Magistraten til m ed de ældre B estemm elser i Haanden at gøre sin øje
b likkelige Ind flydelse gæ ldende, og det sku lde ikke friste den til, um id
delbart efter godvilligt at give Slip paa enhver Magt.
Paa G eneralforsam lingen d. 9. Maj 1766°) ind stillede D irektørerne
til Godkendelse, at hver af dem i Frem tiden sku lde have en aarlig Løn
af 200 Rd. Da m an im id lertid fandt, at denne Ind rømm else til de nu
væ rende og frem tidige Styrere af Brandforsikringen vilde være en Ub il
lighed m od dens foregaaende L ed ere, som uden Godtgørelse havde
maattet ofre deres Kræfter, indehold t Forslaget den ret ejendomm elige
P lan, at det sku lde staa Kassens tidligere Direktører aabent efter Tur,
og naar P ladser b lev led ige, at genindtræde i deres forrige Stilling.
G eneralforsam lingen , der aabenbart har været livlig og ret kaotisk , be
gyndte m ed at godkende Forslaget m ed 35 m od 23 Stemm er. Da For
hand lingen im id lertid havde trukket længe ud og adsk illige efter S igende
allerede havde forladt M ødet7), søgte M indretallet aL komm e A fgørelsen
til L ivs ved at kræve dels kvartervis Afstemning, dels at de fraværendes
skriftlige Vota sku lde m edregnes. Dette var m od Funda tsen og maatte
derfor afvises, hvorefter det, trods D irek tionen s Protest, b lev vedtaget
paa ny at h env ise Sagen til Overvejelse af de D eliberation skomm itterede.
I Overensstemm else m ed d isses A fgørelse8) kom Forslaget, skøn t Magi
straten paa Forhaand havde nægtet sit Sam tykk e9), atter til Behand ling
paa den følgende G eneralforsam ling10), som ganske vist p rincip ielt gav
det sin T ilslu tn ing, m en indskrænkede dets Rækkevidde ved kun at
lade det gæ lde i 3 Aar for de 2 ældste D irektører, hvad der betød en
Nedsæ ttelse i den aarlige Udgift fra 1000 til 400 Rd.
*) Se S. 174.