102 / 681
BESTYRELSESFORHOLD. FR. BARFREDS OPPOSITION
89
ikke v ild e udsætte sig for at faa deres Beslutninger paa Generalforsam
lingen underkend t og derfor a fhold t sig fra at give Møde. Paa disse
Mangler kund e der kun raades Bod ved Udstedelsen af en ny Fun
dats. D en s Grundtanke sku lde være Brandforsikringens Selvstændighed
og U a fhæ ng ighed til alle Sider eller nærmere bestemt: dens Interessen
ters »Frjehed, Bet og E yendom til Gassen«. For at opnaa delte kræ
vede han nu paa 69 Interessenters Vegne, at Generalforsamlingen skulde
nedsætte en ekstraordinær Komm ission , bestaaende af de Deliherations-
komm itterede og 2 af hvert Kvarters Komm itterede, i alt 36 Mænd. Dette
Udvalg sku lde i Samraad m ed D irektionen og nogle af Magistratens
M ed lemm er trække L in ierne op for Brandforsikringens fremtidige Stil
ling og derpaa overdrage et Underudvalg at udarbejde en ny Fundats,
som paa den følgende Generalforsam ling skulde forelægges og derefter
ind sendes til kongelig Stadfæstelse.
Det første Skridt var Indkaldelsen af den ekstraordinære General
forsam ling. A llerede paa dette Punkt viste det sig, at Barfred mødte
en uovervind elig Modstand. D irektionen lod til at være fuldkomm en
tilfreds m ed F orho ld en e, som de var, og fandt, at Interessenterne ikke
kunde stille yderligere Krav til Kassen end Erstatning i IIdebrandstil
fælde. D en øn sk ed e derfor slet ikke at indlade sig paa nogen Strid
m ed Magistraten. Skønt Barfred Gang efter Gang og i stadig skarpere
Vend inger krævede en Generalforsam ling afholdt og til sidst lod sit
F orlangende overbringe af Notarius publicus, naaede han ikke et Skridt
videre. D irek tionen s Optræden var lidet mandhaftig. I Stedet for selv
at træffe B estemm elsen tyede den til Magistraten og bad den om at lægge
sig im ellem . Ved en enkelt Lejlighed modtog den en kølig A fvisn ing1)
og fik at vide, at det var dens egen Sag at afgøre, hvor vidt den vilde
føje Barfred, og at Magistraten først havde Anledning til at gøre sin
Vilje gæ ldende, naar der fra D irektionen forelaa Underretning om den
paagæ ldende Generalforsam lings Dagsorden. Paa Direktionens gentagne
Anm odn inger lod den sig dog om sider formaa til Indskriden. Først al-
krævede den Barfred en Fork laring2) af hans mange m indre vel over
vejede Udtryk, f. Eks. hvad han mente med Bemærkningen om , at der
i Selskabet raadede en stor »Confussion og U o rd en« , at man følte »stoer
Incomm oda tion« etc. Derpaa indgik den med Forestilling til K ancelliet1)
og gjorde dette opmærksom paa, at Barfred var en ubelejlig Person,
der tidligere havde gjort sig bemærket ved skadelige Forslag, og livem
det vilde være heldigt at tilkendegive, at det var Direktionens Sag og
ikke In teressen ternes at bestemm e en Generalforsamlings Afholdelse.
Kancelliet efterkom Anm odn ingen4) og gav Barfred det Raad for Frem
tiden ikke oftere at fremkomm e med slige Forslag.
A llerede Aaret efter havde Barfred glemt Advarslen. For at »iore-
komm e Hævd og i Tide paatale m in egen samt Med-Interessenteres Ret
12