103 / 681
90
B R A N D F O R S I K R I N G E N 1 7 3 1 - 1 7 9 5
og Eyendom « frem satte han sine Ønsker paa G eneralforsam lingen d.
8. Marts 1776 og fik efter eget Udsagn T ilslu tn ing til, at et nyt Møde
sku lde samm enka ldes for at drøfte S a g en 1). Da dette ikke skete, for
mu lerede han en Dagsorden m ed følgende Punkter: Nedsæ ttelse af en
K omm ission til at forfatte en ny Fundats og Ansæ ttelse af en lønn et
jurid isk In teressen t, som kunde føre den i P enn en . Efter forgæves at
have indgivet en lang Række Betænkn inger til D irek tion en 2) opnaaede
Barfred langt om længe, at den stillede sig lidt m ere im ød ekomm end e
over for han s Krav. Ganske vist v ild e den ikke op fylde Ønsket om en
ekstraord inær Generalforsam ling, m en an tydede dog, naar den ord inære
fandt Sted, at v ille tage Spørgsm aalet op til B eh a n d lin g 3). Dette hang
samm en m ed , at den netop i Øjeblikket som F ølge af Forslaget om
Forsikring af Sukker og andre Købm andsvarer befandt sig i et Mod
sæ tn ingsforhold til Magistraten*). Da G eneralforsam lingen d. 26. Marts
17784) havde forkastet dette Forslag, var der for D irek tionen ingen Grund
til m ere at stille sig im ød ekomm end e over for Barfred. D en fik derfor
det samm e Møde til at afvise Forslaget om en n y Funda ts og nøjes
m ed i al A lm ind eligh ed at h en stille til de In teressenter, der øn skede
Forandringer truffet, at fremsætte deres Forslag, for at de even tuelt
kunde b live tilføjet i Forbedringsposterne.
Dette var nok til at give Barfred »destomeere Moed og Lyst, sam t
Friehed og Rettighed til at kand con tinuere«. Han udarbejdede en for
m elig Fundats og overgav den til de D elib era tion skomm ittered e5), for at
de kund e fremsætte deres Bemæ rkn inger om den. Derpaa øn sk ed e han
den forelagt de enkelte Kvarterer til B ehand ling og først derefter Ge
neralforsam lingen .
Det ind send te Fundatsudkast v iser Enk elth edern e i Oppositionens
Program . Det var genn em gaaend e m aadeho lden t. Selvfølgelig b lev In
teressen ternes E jendom sret til Kassen udtrykkelig fastslaaet og Regler
fastsat for d enne Rets Omfang. Barfred fandt det n em lig ubilligt, at
en Husejer, der kun havde haft sin E jendom forsikr'et i faa Maaneder,
sku lde have en lige saa stor Part i F orm u en som den , hvis Hus gen
n em mange Aar havde bidraget til dens Forøgelse. Han op stillede der
for ganske vilkaarlig den Regel, at E jendom sretten først b lev aktiv,
naar P o licen var 30 Aar gamm el, og da om fattede saa stort et B eløb ,
som der i dette T idsrum var b leven indbetalt i Præm ier etc., sam t
løbet paa i Renter og Rentes Renter. For en Forsikringssum paa 10000
Bd. udregnede han dette til 1500. Af d enne In teressentskabets E jendom s
ret fulgte m ed N ødvend ighed , at Magistratens T ilsyn maatte ophæves.
Det havde været paa sin P lads i Brandforsikringens første T id, da det
gjaldt om at skaffe Foretagendet T illid , m en var i Øjeblikket un ødv en •) Se S. 1 1 9 ff.