104 / 681
BESTYRELSESFORHOLD. FR. BARFREDS OPPOSITION
91
digt og tilm ed uden Værdi, da de faa Magistratsmedlemmer selvfølgelig
ikke kunde staa inde for en M illionformue som Brandforsikringens.
Barfred gik dog hen syn sfu ld t til Værks. Efter hans Forslag skulde det
stadig være tilladt de Magistratsmedlemmer, der var Interessenter, selv
om de ikke var Komm itterede, at give Møde paa Generalforsam lingen
og stemm e om Forslagene. D esuden fik de en særlig Ret til, saa ofte de
øn sk ed e det, at skaffe sig Underretning om Kassens Fond og Tilstand,
»dog uden Conseqvence af Interessenternes Myndigheds Fork leinelse,
sam t god Orden, Friehed og Eyendom s Rettighedens Indskrænkelse og
Fornæ rm else«. Der var i denne Bestemm else adskillig Uklarhed og
Mulighed for en fortsat Særstilling for Magistraten; en lignende Usikker
hed gjorde sig gæ ldende, naar K onsekvensen af Selskabets Ejendomsret
sku lde drages. Deraf fulgte nem lig Retten til at disponere over For
muen og til inden for »rimelige« Grænser at hevilge de forsikrede Ud
bytte. Spørgsmaalet blev, hvem det sku lde tilkomm e at vaage over, at
det rette Forho ld b lev bevaret, — om det var Magistraten eller Kan
celliet. Barfreds Forslag indeholdt nogle andre Punkter. Det var utvivl
som t en Følge af de Erfaringer, hans Kamp havde indbragt ham , naar
det ønskedes, at der paa en enkelt Interessents Forlangende skulde
indkaldes et Møde af de D eliberationskomm itterede, og at der paa Ge
neralforsam lingen skulde stemm es m ed Kugler. Det kan tilføjes, at Til-
skudet til Brandvæsenet sam tidig skulde forøges, den tidligere afskaffede
Assuranceret*) genindføres og Løn til Direktørerne fastsættes.
B landt de Deliberationskomm itterede var Stemningen til at begynde
med gunstig for Barfred og hans F orslag1). Navn lig var det Tilfældet
med to saa betydelige Mænd som de store Handelsmænd Etatsraad
N iels Ryberg og Johan Ludvig Zinn. I en Række Randbemærkninger
fremsatte de deres sagkyndige Ændringsforslag og anbefalede indtræn
gende, at det nu b lev Alvor m ed den ny Fundats. Etatsraad Ortved
var den eneste, som ønskede Forslaget standset. Alle de andre syntes
T ilhængere af det og anbefalede i hvert Fald Nedsæ ttelsen af en Kom
m ission . A lligevel b lev Resultatet en Skuffelse for Barfred. Da Sagen
d. 17. Februar 1779 kom for iblandt de Deliberationskomm itterede,
forestillede D irektionen meget kraftigt, at Barfreds Forudsætning, Gene
ralforsam lingens Tilslutning, beroede paa en Misforstaaelse, og at hans
Forslag derfor maatte afvises. Da 5 af de Deliberationskomm itterede
sluttede sig til dette Standpunkt, var D irektionen i Stand lil ved Hjælp
af sine egne Stemmer at sætte sin Vilje igennem . Barfreds Forslag blev
forkastet2).
Forsøget paa at faa Sagen genoptaget førte kun lil et ydmygende
Nederlag. D. 17. April 1779 indgik 72 Komm itterede med et nyt For*) Se S. 112.
12*