253 / 681
2 4 2
BRANDFORSIKRINGEN 1795—1807
stemm elser m ed Reglerne, saaledes som det f. Eks. skete m ed et Hus
i Sk indergade, hvor der efter Branden var b leven tilbygget en Svale
gang af Tømm er, og Følgen b lev, at E jeren under T rusel af Bøder fik
T ilhold om at forandre d e n 1). En endnu større og alm ind eligere For
b itrelse vakte det, at Omvurderingen gav An ledn ing til N ed sæ ttelser i
F orsikringssumm erne. I A lm indelighed dannede d isse n em lig Grund
laget for Hypotekkreditten . B lev de p ludselig form ind sket, havde det
til Følge, at de hidtid ige Pantekred itorer følte sig utrygge og en ten op
sagde eller krævede udbetalt en Del af deres Prioritetslaan . N ed skriv
ninger i A ssurancebeløbet b lev saaledes ensbetydende m ed en Forringelse
af E jernes Form ue, der kunde sætte dem i den alvorligste F orlegenhed ,
og hvis de fandt Sted i større Udstrækning, skabe Usikkerlied i Kredit
forholdene og m ed føre et alm indelig t Prisfald. For Kreditorerne var
det desuden betænkeligt, at Brandforsikringens D irek tion ikke vilde sørge
for, inden Nedsæ ttelsen traadte i Kraft, i god T id og i behørig Form
at underrette dem derom . Den fandt det tilstrækkeligt 14 Dage forud
for de sædvan lige Opsigelsesterm iner ved Hof- og Stadsretten at lade
protokollere de trufne F orandringer2).
Alt dette vakte betydeligt Røre og bevægede Overformynderiet og
Magistraten til at tage sig af Husejernes og deres Prioritetshaveres In
teresser8). De opnaaede ikke at faa undtaget 1 0% ’s F orringelse fra N ed
skrivning, m en satte dog ig ennem , at Brandforsikringskon toret sku lde
sende Underretn ing til de i øvrigt gan ske faa Prioritetshavere, for hvis
Panter A ssurancen b lev nedsat.
Selv efter at dette Spørgsmaal var afgjort, kunde den a lm ind elige
Omvurdering endnu ikke tage sin Begyndelse. Under det om fattende
Arbejde, som forestod, maatte det n em lig føles som en alvorlig H indring
for at opnaa et ensartet Resultat, al de Forskrifter, hvorefter Vurde
ringsmestrene gik frem , stamm ede fra meget forskellige T idspunk ter og
utvivlsom t overlod alt for m eget til det person lige Skøn . Selskabets
Ledelse øn skede derfor først at faa alle de ældre Bestemm elser, forøget
med nye, som man ansaa for nødvend ige, samm enarbejdet til et Hele.
Resultatet af Bestræbelserne b lev Instruksen af 15. Juli 1796 for den
kongelig udnævn te T ilsyn sm and og for B randforsikringens Vurderings
mestre sam t — hvad der nu for første Gang kom til at foreligge — en
l abel, der angav Værdien af Bygn inger af forskellig Størrelse og Bygge-
m aade. Den sidste, der byggede paa en M iddelpris for Bygn ingsm ate-
rialier, skyldtes Murmester Møller og Tømm erm ester W a h l4), og er lige
som Instruksen — efter Fagfolks Ud talelse — et yderst frem ragende
Arbejde, som m ed den procen tvise Forhø jelse af Værdiansæ ttelsen , der
efterhaanden b lev nødvend ig , i lange T ider uforandret har kunn et be
nyttes som Grundlag for Brandforsikringens Vurderingsforretn inger5).
Betalingen for Vurderingerne b lev næsten uforandret. Dog sku lde