251 / 681
2 1 0
BRANDFORSIKRINGEN 1795—1807
isoleret, de havde intet Ildsted, og deres Mure var saa so lid e, at en
Ildebrand næppe v ild e ødelægge dem . Det var derfor enigt m ed Menig
hederne om den ringe Brandfare, der truede de paagæ ldende Bygn in
ger, og var til Sinds at anbefale Kongen , at F orsikring ssumm en b lev
nedsat. Over for a lle saadanne Betragtninger bold t Brandforsikringen
fast ved Anordn ingen s Paabud og gjorde gæ ld en d e1), at der vel ikke
var særlig Fare for, at en Ildebrand sku lde opstaa inde i K irkerne,
men at Erfaringen dog havde lært, at der udefra kund e ramm e dem
ganske de samm e U lykker som andre Bygn inger. Hvad angik Frede
riks tyske Kirke, glem te m an h eller ikke at gøre opmæ rksom paa dens
Beliggenhed nær ved 2 Skibsværfter, hvor m an daglig benyttede Ild og
brandbare Sager2). Man opnaaede ogsaa at sætte sit S tandpunkt igen
nem og h indre, at Forsikringssumm erne b lev nedsat.
I F orb indelse m ed F orhand lingen om , hv ilk e R isikoer Brandforsik
ringen sku lde overtage i varig Forsikring, kan om tales 2 Spørgsmaal om
foreløb ig Assurance. Rundt om i Byen havde de brand lidte skaffet sig
den nødtørftigste Husly. Mange af Bo ligerne var kun Hytter uden Værdi
eller Skure støttet til Murrester. Ikke faa var dog forho ld sv is so lid e
som f. Eks. Frederiks K olon i paa S lotsp ladsen og adsk illige andre Huse,
der var opført i Speku lation søjem ed eller af V elgørenhed . E jerne ø n
skede dem derfor forsikret og m ød te ogsaa Velvilje hos D irek tion en 3).
Kun m en te den, da Anordn ingen af 17. Juli alene tog H en syn til varige
E jendomm e, og de nyopførte Bygn inger heller ikke opfyldte Loven s
Krav om Byggemaade, at maatte have en særlig kongelig T illad else der
til. D irek tionen fandt det ogsaa umu ligt at paase, naar d isse foreløb ige
Bygn inger b lev nedrevet, og øn skede derfor at begrænse Varigheden af
d enne R isiko til det m ind st m u lige. Af disse Grunde foreslog den, at
saadan Forsikring kun maatte tegnes for eet Aar ad Gangen, og at For
nyelse, hvis Bygn ingerne fik Lov at ligge, sku lde finde Sted paa hver
Aarsdag efter P o licen s Underskrift. Kancelliet sluttede sjg h e r til4) og
bestem te desuden , at slige Forsikringer kun maatte fornyes 2 Gange,
idet det gik ud fra, at de foreløb ige Bygn inger efter 3 Aars F orløb vilde
være overflødige. Den anden Form for foreløb ig A ssurance, der b lev
en Følge af Branden 1795, førte til en virkelig N ydann else inden for
Brandforsikringens Organisation. Talen er om Assurance af nye Bygge
foretagender etagevis, efterhaanden som Arbejdet skrider frem . Magi
straten gik i Sp id sen5) og tilsendte Kancelliet et dertil sigtende Forslag,
som ogsaa fik D irek tionen s T ilslu tn ing6) og derpaa b lev m eddelt Byen s
Husejere ved B ekend tgørelse fra B randforsikringen d. 11. D ecem b er
17957).
Alt dette angik, hvilk e Bygn inger der kunde eller sku lde assureres
i Brandforsikringen . I Modsætning til, hvad der tidligere havde været
T ilfæ ldet, havde Anordn ingen af 17. Juli 1795 ogsaa givet Forskrifter