249 / 681
238
BRANDFORSIKRINGEN 1795-1807
ud tømm end e, m en hvis G ennem førelse en ten stødte paa Modstand eller
gav A n ledn ing til andre Vanskeligheder, der maatte overvindes.
Den vigtigste Forandring var Ind førelsen af lovmæ ssig Forsikrings
tvang. S elv om en enkelt Skribent paastod, at derm ed var sket et Ind
greb i E jendom sretten 1), og P. A. H eiberg i sin »Sprog-Grandskning«
hævdede, at det var
»adm irab e lt
at tvinge F o lk til at assurere deres
Huse; th i det er en Vei til at forøge Ildebrande«, tyder alt dog paa,
at d enne Reform ikk e i nogen videre Udstrækn ing vak te Uvilje. Dette
havde sin nærliggende Aarsag. I). 30. September 1795 var P o licern es
Antal 3427, m en Aarsdagen derefter, da Tvangen var traadt i Kraft,
ikke m ere end 2534; Nedgangen var altsaa 893. 918 Policer var i dette
Aar b leven kasseret, fordi de sam lede Forsikringssumm er var udbetalt
i An ledn ing af Totalskader under den store Ildebrand . F orsk ellen —
25 — svarer da nogen lunde til Antallet af E jendomm e, der paa Grund
af Forsikringstvangens Indførelse maatte indm eld e sig i Brandforsik
ringen, og viser, at dens Indførelse vel bar kunn et standse Husejere,
som paa Grund af de forøgede Afgifter bar næret Ønske om at udtræde,
m en ikke bar været af nævneværd ig Betydn ing i H en seend e til at for
øge de forsikredes Antal. I Praksis kom Forsikringstvangens Ind førelse
derfor væsentlig til at virke over for Bygn inger, som var i det offent
liges E je og som h idtil kun for en ringe Del havde været assureret.
Det første Spørgsmaal, som b lev rejst, gjaldt Assurancen af de m i
litære E tab lissem enter. Anordningen af 17. Juli havde udtrykkelig kræ
vet de Bygn inger forsikret, som borte til den kongelige civ ile Etat, m en
havde ladet Spørgsmaalet om de m ilitære staa hen . Da der derfor b lev
frem sat en Anm odn ing om deres Forsikring, m en te Kancellisekretær
H o ftved2), at Tavsheden kun kunde betyde, at Lovgiveren »har haft
sin bestem te Hensigt og villet distingvere«, idet d isse Bygn inger paa
Grund af deres B eny ttelse var udsat for særlig Brandfare. Hoftved
sk eln ed e saaledes im ellem Forsikringstvang for Husejerne, in casu Sta
ten, og for Brandforsikringen , m en trængte ikke ig enn em 'med sin Op
fattelse*).
Større Besvær vo ld te Forsikringen af Byen s K irker3). For de af
dem , der var under offentlig Bestyrelse eller som Petri Kirke meget
velhavend e, gik det let nok . Trinitatis og F rue Kirke vurderedes h en
holdsv is til 288 800 og 252 100 Rd. og b lev ansat til den højst tillad te For
sikringssum 50000 Rd. Det samm e gjaldt H elligaandskirken (105400 Rd.),
Petri (61200 Rd.), Frelsers (152700 Rd.) og H o lm en s Kirke (102300 Rd.).
D erim od m ød te der Vanskeligheder m ed den reformerte Kirke (vurderet
*) Derimod søgte B randforsikringen ingen Sinde at gennemføre Forsikringslvan-
gen over for de m ilitæ re E tablissementer, af hvilke adskillige aldrig blev as
sureret.