244 / 681
STILLINGEN EFTER BRANDEN. ANORDNINGEN AF 17. JULI 179.1 23 3
Baade det aarlige T ilskud og den kongelige Garanti, saa vel for
Annu iteterne som for Opfyldelsen af Interessenternes Erstatningskrav
til Kassen , betød en overordentlig Hjælp for Brandforsikringen. Det
var derfor ikke m ere end rimeligt, at F inanskomm issionen ønskede al
sikre Regeringen en vedvarende Indflydelse paa dens Styrelse og Tilsyn
m ed dens øk onom isk e Forhold . Ud fra denne Betragtning foresloges
det at forøge D irek tørernes Antal til 6, hvoraf de 3, indtil den konge
lige Understøttelse hørte op, skulde udnævnes af Kongen; efter dette
T idspunk t kun den ene. Desuden ønskede man, at en kongelig Byg
m ester for Frem tiden sku lde deltage i alle Vurderingsforretninger, og
at en Oversigt over Brandforsikringens økonom iske Tilstand skulde ind
sendes til Kancelliet og af dette forelægges Kongen. Endelig benyttede
m an L ejligheden til at om form e Organisationen af de Kommitteredes
Forsam ling. Naar tidligere en af dem var død eller havde maattet ud
træde, fordi han havde solgt sin Ejendom , var det de øvrige 9 i ved
k omm end e Kvarter, der udpegede Efterfølgeren. Det b lev nu bestemt,
at Valget af Komm itterede var en Ret, der tilkom hvert Kvarters samt
lige Interessenter.
F in an sk omm ission en havde haft en heldig Haand med Løsningen
af de Opgaver, der var b leven stillet den. Ganske vist rummede dens
Forslag paa enkelte Punkter Farer, der ikke var forudset. F. Eks. var
det tviv lsom t, hvor vidt Annuiteternes Kurs kunde holdes oppe og de
brand lidte skaanes for ved deres Værdiforringelse at lide større Tab
end A fkortn ingen af 20 %>. Forsikringstvangen og Monopolet kunde
maaske ogsaa i det lange Løb vise sig m indre heldig ved at gøre Brand
forsikringens Ledelse utilbøjelig til at følge med i de Fremskridt, Brand
forsikringstekn ikken vilde gøre. Ankerne vejede dog kun lidt over for
det Fak tum , at det virkelig var lykkedes Ernst Schimmelmann og hans
Kolleger i K omm issionen at finde en praktisk Løsning paa Vanskelig
hederne. De brand lidte havde Udsigt til at faa en Erstatning udbetalt,
der kunde antages at sætte dem i Stand til at bygge, de ikke-brandlidte
til at bevare deres Brandforsikring og Byen til at undgaa den Rystelse
i alle Kreditforhold, som Selskabets Fallit vilde have medført. Endelig
er det F inan skomm ission en s store Fortjeneste at have tremsat Forslag
til en Organisation af Selskabet, som det kunde beholde i Hovedsagen
uforandret lige til 1871.
F inan skomm ission en havde afgivet sin Betænkning d. 14. Juli 1795.
A llerede Dagen efter kom den for i Gehejmestatsraadet og blev, som
det var rimeligt, kun lidet ændret. Paa enkelte Punkter fæstnede man
K omm ission en s noget ubestem te Forslag. Den kongelige Gave blev laste
sat til 35 000 Rd. aarlig, som sku lde betales, indtil Gælden var afdraget.
Derimod øn sk ed e Statsraadet ikke en Gang tor alle at give Regler tor
Reservefondets Størrelse, m en lod staa hen , hvor vidt ,4)0 000 Rd. altid
30