![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0242.jpg)
dring i Selskabets hele Organisation og maatte nødvendigvis ledsages af
Æ ndringer i Styrelsen og Forretningsførelsen. Saa længe det var enhver
Husejers private Sag, om han ønskede Forsikring, maatte han afgøre
med sig selv, om
1111
ogsaa den Sikkerhed, han opnaaede, var Afgifterne
værd. Anderledes forholdt det sig, naar Regeringen gjorde Assurance
til en paabudt Foranstaltn ing; der paahvilede da Staten en Forpligtelse
til at sørge for, at Husejerne i givet Tilfælde var sikre paa Vederlag.
F in an sk omm ission en havde den stærkeste Følelse af det berettigede i
dette Krav og foreslog i den ny Anordning at optage et Løfte om , at
STILLINGEN EFTER BRANDEN. FINANSKOMMTSSIONENS FORSLAG 231
56
. Frederiks Koloni paa Slotspladsen. Stik af J. G. Fridrich.
Regeringen vilde træffe Forholdsregler, som skulde vanskeliggøre en
Gentagelse af den sidste Katastrofe og i det hele form indske Brand
faren. Det sku lde opnaas ved en Forbedring af Brandvæsenet, hvorom
en særlig K omm ission sku lde fremsætte Forslag, og ved at udvide eller
fjerne de snevreste Gader. Hovedsagen maatte dog være at give Inter
essen terne S ikkerhed for, at de, naar U lykken ramte dem , fik Lrstat-
riingen udbetalt. F inan skomm ission en regnede med, at et fo n d paa
500 000 Rd. vilde være tilstrækkeligt dertil. Men hvorledes tilvejebringe
det? Da Brandforsikringens hele Formue gik med til Udbetaling al Er
statning til de brandlidte, og Størstedelen af Interessenternes Præmie
for lange T ider var beslaglagt til A fbetaling og forren tn ing al Selska
bets Gæld, var de Indtægter, hvoraf et Fond kunde opspares, ikke sto ie,
nem lig kun hvad der efter Udredelse at Brandskadeerstatningei og Ad-