248 / 681
NYORDNINGEN. GENERALFORSAMLINGEN
237
dette T idsrum ikke sku lde afgaa paa en Gang, men med 1 hvert Aar.
Rækkefølgen for Afgangen bestem tes ved Lodtrækning.
G eneralforsam lingens Samm ensæ tn ing gav An ledn ing til forskellige
Drøftelser og Beslutninger. Først og fremmest maatte man ved tage1),
at Interessenter, hvis Huse var brændt, ikke kunde fungere som Kom
m itterede, med m indre de havde genopbygget deres E jendomm e eller
købt nye. Besiddelse af en Grund og en dertil knyttet Fordring til Kas
sen var ikke tilstrækkelig Adkomst. Dernæst var der Vanskeligheder med
Valgmaaden. Hidtil va r6 de ledige P ladser b leven besat af de øvrige
Komm itterede ; nu skulde disse vælges ved Afstemning af vedkomm ende
Kvarters samtlige Interessenter. Spørgsmaalet var, hvor hurtigt denne
Ordning kunde gennem føres. D irektionen og de Deliberationskomm itte-
r ed e2), der snarest muligt ønskede en Generalforsam ling afholdt, anbe
falede først, at de daværende Kvarterskomm itterede sku lde vedb live at
fungere og den ny B estemm else kun anvendes ved V akancer8), men op
dagede snart, at dermed ikke var vundet ret meget, da ikke m indre
end 14 Pladser var ledige. De ansøgte derfor om ogsaa ved disse N yb e
sættelser at maatte holde sig til den gam le Ordning4). Kancelliet kræ
vede im idlertid den ny Begel benyttet ved Suppleringsvalg og tillod kun
de en Gang valgte at b live sidd end e5).
Den Maade, paa hvilken de Komm itterede blev valgt, vakte i øv
rigt nogen M isfornøjelse. Den Deliberationskomm itterede J. L. Zinn
gjorde sig til Talsmand for d en 6). Plan fandt det lidet betryggende, at
Rodem estrene sku lde omdele Stemmesedler, paa hvilke Husejerne, uden
indbyrdes Samraad, skulde nedskrive deres Vota, og anbefalede ved
hvert Nyvalg at samm enkalde Kvarterets samtlige Interessenter til un
der Ledelse af dets øvrige Komm itterede at besætte den ledige Plads.
Generalforsam lingen var enig h e r i7) og fik ogsaa Direktionen til langt
om længe at forelægge Kancelliet Sagén8). Den gjorde det med den
størst mulige Kølighed, idet den sagtens var klar over, at en saadan
Æ ndring i Valgmaaden vilde gøre det lettere at rejse en Opposition.
Den opnaaede ogsaa, at Kancelliet afviste Kravet om en Forandring1’).
Endnu et Spørgsmaal, der stod i Forb indelse med Generalforsam lingen,
blev rejst, nem lig hvor vidt man ved D irektørvalgene kunde stemme
ved Fuldmagt eller skriftlig indsende sit Votum . Det første b lev be
nægtet i 180010), m edens man angaaende det sidste i 1805 beslu tted e11),
»at de fraværendes skrivtlig indsendte Stemmer ikke ved dette ny Valg
slviilde komm e i Betragtning«.
Ved Ordningen af Brandforsikringens Styrelsesforhold gjaldt det
først og fremmest i Enkeltheder at udforme Anordningens Bestemm el
ser sam t fastsætte nye, der kunde gøre dens Forskrifter til et samm en
hængende Hele. Anderledes forholdt det sig med
Reglerne fo r For
sikringsvirksomheden ,
der med en enkelt Undtagelse var tilstrækkelig