243 / 681
232
BRANDFORSIKRINGEN 1795—1807
m in istrationsom kostn inger b lev tilbage af Interessen ternes dertil bereg
nede Afgifter: Foruden Vs af den aarlige Præm ie de 2 Rd., som sku lde
betales ved E jerskifte sam t de 2 p aarlig af hvert forsikret 100 Rd. i Kon
torafgift. Da P ræm ien var b leven saa stærkt forøget, fandt m an det
nødvend igt at nedsætte den sidste Afgift til det balve af dens tidligere
B eløb og strøg, for at skaffe de brand lidte en Lettelse, fuldstænd ig Ind
skuddet. Dette betød im id lertid , at m an selv i held igste T ilfæ lde højst
kunde regne m ed et aarligt Overskud paa 16—2 0 0 0 0R d . og saaledes vilde
være mange Aar om al opspare den halve Million.
Det var undér d isse Forho ld ikke m ere end billigt, at F inan skom -
m ission en optog et Forslag, der tidligere havde været fremsat i For
b indelse m ed Om organ isationen af Købstædernes B rand forsikring1), og'
som gik ud paa at ledsage Ind førelsen af Forsikringstvang og Monopol
med Statsgaranti for et B eløb af 500000 Rd. D en sku lde for Brand
forsikringens V edkomm end e gæ lde, indtil In teressentskabet selv havde
opsparet dette B eløb . Da Jun idagene im id lertid havde vist, at en Ilde
brand i K jøbenhavn kunde faa saa stor en Magt, at betydeligt m ere
end V
2
M illion Rd. udkrævedes til Erstatning, kom F in an sk omm ission en
ogsaa ind paa en anden Forho ld sregel, der tilsigtede yderligere at be
trygge Interessen terne, m en som m edførte en m ind st lige saa stor Æ n
dring i Brandforsikringens Organisation som Forsikringstvangen : Man
anbefalede at gøre Kassen gensidig. Under Forhand lingern e i 1730 om
Brandforsikringens Oprettelse havde den samm e Tanke været fremm e,
m en var atter falden bort*). D erim od var den senere b leven g enn em
ført saavel i Købstædernes som i Landbygn ingernes Brandforsikring. Nu
foreslog m an for det k jøbenhavn ske Selskabs V edkomm end e, at Erstat
n ing for Brandskader, der oversteg Brandforsikringens F ond (foreløbig
Garantikapitalen), sku lde tilvejebringes ved Fordeling paa Kassens sam t
lige Interessenter, dog saaledes at det ekstraordinære Bidrag ikke maatte
overstige 1 % om Aaret.
Det var ogsaa et Led i Bestræbelserne for at styrke Brandforsik
ringens Stilling, naar m an søgte at skaane den for særlig store Tab ved
at indføre et Maksimum , ud over hvilket en Bygn ing ikke maatte as
sureres. Ved Brandforsikringens Oprettelse havde en lignende Ordning
været paatænkt, m en var ligeledes b leven opgivet**). Nu da Selskabet
stod paa bar Bund , og en Begrænsn ing af den enkelte R isikos Størrelse
paa Grund af Bygn ingernes forøgede Kostbarhed v ild e være af større
praktisk B etydn ing end den Gang, foreslog m an at sætte 50 000 Rd. som
M aksimum for den enkelte E jendom . Havde den større Værdi, stod det
E jeren frit for at assurere det overskydende, hvor han fandt for godt.
•) Se S. 38 ft.
**) Se Smstds.