240 / 681
og Rudera, og først den følgende af 1733 havde nedsat Beløbet til 10 %>.
Resultatet af Drøftelsen blev, at man enedes om en Afkortning paa
20 %>, naar Skaden var total, og, naar den var partiel, paa de sædvan
lige 2 o/o1).
Efter at have fastslaaet disse alm indelige Principer overvejede F i
nan skomm ission en , hvorledes Erstatningsbeløbene kunde skaffes til Veje
og udbetales de brandlidte. Resultatet forelaa d. 14. Juli 1795 i en om
fangsrig Betænknin g 2).
Til at udrede Erstatninger til et Beløb af 3 727 800:i:) Rd. raadede
Brandforsikringen over en Formue paa 2 017430 Rd. og manglede saa-
ledes 1710 370 Rd. Af praktiske Grunde satte man Formuen lig Halv
delen af Gælden, lod det staa hen, hvorledes den skulde udløses af de
E jendomm e, hvori den var anbragt, og bestemte alene, at hver enkelt
brand lidt sku lde have Halvdelen af sit Erstatningsbeløb udbetalt kontant
i Løbet af 4 Aar og indtil Forfaldsdagen oppebære 4 % Rente. Til at
dække Underskuddet benyttede Komm issionen sig af de fremsatte For
slag om Kreditbeviser, fjernede de Misligheder, der var forbundet med
dem , og endte m ed at foreslaa at betale den anden Halvdel af Erstat
n ingsbeløbene m ed rentebærende Gældsbeviser eller Annuiteter, der
sku lde udtrækkes med 2 % hvert Aar, indfries med deres fulde Paa
lyd end e og forrentes med 3% . Forslaget var tiltalende. Forrentningen
v ilde give Beviserne Værdi som Hypoteker og som Betalingsm iddel Mand
og Mand im ellem , m en var ikke saa høj, at der var Fare for, at Kapi
talejere sku lde opkøbe disse Annuiteter fremfor at anbringe deres Mid
ler i ffiste E jendomm e. Ved at bestemm e, at Annuiteterne efterhaanden
sku lde udtrækkes og indfries m ed deres paalydende Værdi, haabede man
— hvad dog ikke kom til at holde Stik — at holde deres Kurs oppe.
T il at indfri og forrente disse Annuiteter ejede Brandforsikringen
i Øjeblikket intet, og den aarlige Præmieindtægt vilde langtfra være til
strækkelig. Uden at lade sig paavirke af de Udtalelser, der var trem-
k omm et fra enkelte Sider, indsaa derfor Komm issionen, at en almindelig
Forhø jelse af Forsikringsafgifterne var en Nødvendighed, og foreslog at
sætte Præm ien til 4/io %>, hvoraf 3/io % skulde anvendes til at afvikle
Annuitetsgæ lden . For at lette de assurerede Betalingen, anbefalede man
at forøge T erm inernes Tal fra 2 til 4: 11. September, 11. December, 11.
Marts og 11. Juni. En simpel Beregning viste imidlertid, at Brandfor
sikringen , trods denne klækkelige Forhøjelse, vilde være ude at Stand
til at op fylde sine Forpligtelser. Det første Aar vilde der mangle ca.
36 000 Rd., det næste 27 000 etc. F inanskomm issionen foreslog derfor
at lade Statskassen yde et betydeligt Bidrag. Den iandt det rimeligt i
Betragtning af »det ubehagelige, det afmægtige i Statskræfterne, som
STILLINGEN EFTER BRANDEN. FINANSKO¡VIMISSIONENS FORSLAG 22 9
*) Dette Tal er ikke helt nøjagtigt. Jvfr. S. 251.