238 / 681
STILLINGEN EFTER BRANDEN. FORSLAGET VRAGES
227
genn em ogsaa for den private Økonom i. Uet var derfor af gode Grunde,
at F in an sk omm ission en erklærede ikke at kunne tilraade Kongen at
stadfæste Forslaget, fordi det stred »imod de Grundsætninger, hvorpaa
P lanen til det nye forbedrede Bank- og Penge-Væsen er bygget«4). Lige
saa ringe Held havde Brandforsikringen m ed sit Ønske
0111
et rentefrit
Laan. F inan skomm ission en erklærede Kongens Kasse for ude af Stand
til i Løbet af faa Aar at udrede 3 500 000 Rd. og mente, at el uden
landsk Laan paa Grund af den spændte Situation kun vilde kunne op-
naas paa særdeles ugunstige Betingelser, medens et indenrigsk Statslaan
vilde drage store Summ er ud af anden V irk som hed2).
Br an dfo rsi krip gen s Forslag var saaledes bleven vraget. Selv om det
var berettiget, og det var sket i en hensynsfu ld Form med en Erklæring
om , at Komm issionen ikke m iskendte de Herrer Direktørers og Delibe-
ration skomm itteredes gode Hensigter, var det en Ydmygelse for Selska
bet, der vilde være undgaaet, saafremt dets Repræsentanter havde haft
Adgang til K omm issionen s Sammenkomster. Værre var det, at en Del
af den kostbare Tid var gaaet tabt. Det er derfor ikke til at undres
over, at m an inden for Brandforsikringen blev opirret og gav et skarpt
Svar3):
»Vi b ek la g e , a t v o rt allered e g jo rte F o rsla g ik k e h a r fu n d e t Com-
m is s io n e n s B ifald , vi b ek la g e e n d n u m ere, a t vi finde os i den N ø d
v e n d ig h e d a t e rk læ re , a t d ette er d et een este, vore ringe E v n e r tillad e
os a t u d fin d e , m e n a lle rm e e st b ek lage vi, a t G omm ission en , som h a r
fo re s a t sig i næ ste Uge a t giø re sin F o re stillin g , v e n te r et n y t P ro ject
fra B ra n d k a s s e n s 120 C om m itte red e In te re sse n te r, dem vi dog ik k e i
rin g e re en d 8 Dage k a n sam le« .
Man erklærede derfor ikke at have videre at foreslaa og benyttede en
Passus i K omm issionen s Skrivelse til at give følgende spydige Tilføjelse:
»Vi g læ d e os p a a egne og d en g a n d sk e S tad s In d v a a n e re s Vegne
o v e r in g e n tin g m e re , en d a t det, som en Følge a f C o inm issio n en s F o re
stillin g , v il k u n n e v en te s, a t H a n s M ajestæ t Kongen selv vil træ d e im e l
lem som K onge og L a n d sfa d e r, d a vi a f h a n s V iisdom og Godhed v en te
os la n g t m e re fo r os selv og v o re b ra n d lid te M edborgere, end vi u n
d e r d en F o rle g e n h e d , h v o ri d et u ly k k e lig e T ilfæ ld e a t sid ste Ild e b ra n d
sy n e s a t h a v e s a t alle V ed k om m en d e , ere i S tan d til at sp a ae os al
a lt, h v a d som e n d n u i d e n n e Sag h id til er p a sseret . . .«
D. 1. Juli holdt derefter Brandforsikringen Generalforsam ling4), paa
hvilken D irek tionen gennem et Optryk af alle Skrivelserne gjorde In
teressenterne bekendt med de førte Forhandlinger og fik deres God
kendelse af det indgivne Forslag samt al Bestyrelsens Optræden.
Sagen laa nu udelukkende i F inanskomm issionens Haand ’). Kom
m issoriet af 16. Juni 1795 havde egentlig stillet den tre Opgaver. Den
sku lde overveje, hvorledes man kunde vedligeholde den alm indelige Kre-
29*