237 / 681
226
BRANDFORSIKRINGEN 1795-1807
Efter F in an sk omm ission en s Ø n sk e1) ild form edes førstnævnte Mulighed
i en udførlig Betænkn ing. B randforsikringen b ehøvede nom in elt ca.
4 0 0 0 0 0 0 Rd. Fradrog m an 10 % i O veren sstemm else med Funda tsen
og desuden de Prioritetslaan , der var anbragt i afbrændte Bygn inger,
for hvilke Erstatningen delvis kunde udbetales ved b lot at tilbagelevere
Pan teob ligationen , viste det sig, at den kunde nøjes m ed 3 500 000 Rd.
For dette B eløb sku lde der udstedes K reditbeviser m ed Sikkerhed i
B randforsikringens nuværende og tilkomm end e E jendele og, for saa vidt
d isse ikke ansaas for tilstrækkelige, forsynet m ed kongelig Garanti. De
v ild e derved k omm e til at nyde samm e T illid som kongelige Obliga
tion er og b live et autoriseret B etalingsm iddel, der sku lde m od tages for
fuld Valuta i de offentlige Kasser og gæ lde overalt i de danske Stater.
D isse Kreditbeviser sku lde efterhaanden indfries af Brandforsikringen
ved Hjælp af dens sædvan lige Indtægter. Naar Præm ien b lev gen ind
ført for de E jendomm e, for hvilke den var ophørt, og Kongen eftergav
Kvartprocentskatten, udgjorde de samm en m ed Renterne af den opspa
rede Form u e over 114000 Rd. foruden ca. 4500 Rd. i Indskud og Ind
skrivningspenge. Beregnede m an de ordinære Udgifter til 18 000 Rd.,
b lev der h enved 100 000 Rd. tilbage til K reditbevisernes Ind løsn ing . For
udsæ tningen var im idlertid , at der ikke i noget Aar ind traf saa store
Brandskader, at Udgifterne gik op over de 18 000 Rd. Skete det, vilde
Ind løsn ing en en ten kræve længere T id, eller Staten maatte forstrække
Brandforsikringen m ed de nødvend ige Midler, hvis ikke Beviserne
sku lde b live Genstand for et rivende Kursfald. Dette oversaa Brand
forsikringens Ledere og paastod yderligere, at det vilde være Selskabet
mu ligt selv at forrente Gælden, naar b lot de Interessenter, som havde
bevaret deres Huse uskadt, foruden den genindførte oprindelige Præ
m ie, kom til at betale et nyt Indskud paa 1 % af F orsikringssumm en
og de brand lidte paalagdes at svare 2% eller det dobbelte af det Beløb ,
de under alm indelige Forbo ld sku lde ud med.
Forslaget led af store Mangler. Trods Navnet »Kreditbeviser« var
Betalingsm id let i V irkeligheden en sbetydende m ed nye Pengesed ler. Det
var derfor et Spørgsmaal, om en saadan Forøgelse af Seddelm assen var
forenelig m ed Statens Tarv. I Foraaret 1789 havde d enne været saa
stor, at Pap irpengenes Kurs var helt nede paa 6272. Ved Oprettelsen
af Speciesbanken var det derfor b leven besluttet, at en Del af Seddel-
mængden efterhaanden sku lde inddrages og tilintetgøres. D enn e Ord
n ing havde givet gode Resultater og bevirket, at Kursen allerede efter
4 Aars Forløb havde rettet s ig 2). Dette m anede im id lertid til Forsig
tighed og gjorde det yderst betænkeligt paa et T idspunkt, da de tidligere
Pengesed ler var ved at forsvinde og de nye at v inde Fasthed, p ludselig
at kaste for ca. 3 500 000 Rd. nye Papirpenge ud paa Markedet. F ø l
gerne kunde let blive skæbnesvangre for Statens Pengevæ sen og deri