12 / 73
Italienske Skorstenstyper. Tegninger af Professor F . Meldahl.
S K O R S T E N E
A f SO PH U S M ICH A E L IS
I
Kraft af deres paatvungne Uund
værlighed hører Skorstenene ikke
til Architekturens egenlige Prydfelter.
Disse Luft- og Trækventiler, der ud
spyr Ildstedernes Røg højt op over
Tagene, røber ved selve deres Funk
tion altfor tydeligt, at de er Organer
af lavere Art, hørende til Husenes
indre Fordøjelsesliv, der helst burde
foregaa i det skjulte. Som Afløbsror
for Luftarter er de egenlig at regne
til Kloaksystemet; men desværre kan
de ikke, som de flydende Afløb, stikke
Piben i Jorden, tværtimod, de stræber
netop til Himmels og blotter deres
Hensigt paa en alt andet end him
melsk Maade. I de moderne Samfund
spiller de tilmed en stedse større Rolle.
En græsk Arkitekt havde ikke Proble
met Skorsten at slaas med, naar han
skulde bygge et Tempel. Tagrender
kendtes — de spyede poetisk Regn
vandet ud gennem Løvemunde. Men
Skorstene forlangtes ikke. Heller ikke
af Middelalderens gotiske Katedraler.
I Stedet for med Skorstenspiberkunde
Bygmestrene pryde dem med Djævle
og Fabeldyr. Men i vore Tider, da Ar
ner og Esser vokser i Tal og Størrelse,
har al menneskelig Beboelse og Ar
bejdsudfoldelse Brug for Skorstene i
et Omfang som ingensinde tidligere.
Takket være Vanens sløvende Magt
lægger Øjet kun sjælden Mærketil den
uhyre Rolle, Skorstene, Røgfordrivere
og Luftpiber af alle Arter spiller i en
V Aarg-. 1915 Nr. 2-3-4
moderne By. Man ser simpelthen ik
ke disse overalt myIrende Udvækster.
I de allerfleste Tilfælde vilde det iVir
keligheden være glædeligt, om de var
usynlige. Det er kun i Natur-Idyllen,
at den blaa Røg tager sig ud, fredeligt
bølgende op over et landligt Straatag,
paa Baggrund af et Skovbryn, enVim
pel mod den klare Himmel, vækkende
Tankeforbindelserom Hjem og Fred.
Røg af en Skorsten betød for Odysseus
Bud om Mennesker og Kultur. Men
den, der fra et Taarn ser ud over en
moderne Stad, faar et helt andet Ind
tryk af Røgen, der pulser op af de utal
lige Tusinder af Rør og Piber: snart i
sivende Hvirvler, snart ikulsorte bov
nende Skyer, spinder den en tung og
skiden Atmosfære af Os og Dunst og
Sod hen over den arme By, der for
urenes og sværtes af dette røgstin
kende Nedslag fra sine egne Ildsteder.
Hvilken Harme, naar en Fabriksskor
sten rejser sig og begynder at besudle
Luften i et hidtil friskt Villakvarter!
En stor By burde simpelthen ikke
taale disse Røgskyer, der ikke er an
det end ufordøjet Kul. Røgplagen er
kun et Pengespørgsmaal. I Amerikas
Storbyer taales den ikke. Fabrikker
ne maa bruge saadanne Kul eller røg-
fortærende Systemer, der ikke forpes
ter Luften for de Omlevende.
Kaster man et Blik paa Gadernes
Tagrækker, ser man en kaotisk Skov
af Skorstenspiber og Luftrør, der ty-
5