Skorstenen paa Carlsberg Bryggerierne (Prof. Dahlerup).
skulde skjule sig saa meget som mu
ligt.
Gaar vi fra de smaa Skorstene til
de store, stiller Sagen sig ikke bedre.
Og dog er disse himmelstræbende Fa
briksskorstene ikke andet end en Art
Luft-Kloaker. Af Kloakrør, der skju
les iJorden, vil ingen kræve Skønheds
hensyn. Heller ikke af noget saa pro-
saisk-materielt som f. Eks. et Fort,
hvis enesteøj emed er aty deUdsigt
ogDækning og skudsikre Rum. Al
ligevel kunde man maaske hævde,
at hvad der bygges højt op over
Jordens Overflade, burde iagttage
et vist Dekorum og ikke fornær
me Øjet, netop fordi det springer
i Øjnene. Lad gaa med det skor-
stensagtige Rør, der knejser højt
over et af vore nyeste Befæstnings
anlæg, skønt dets Hæslighed stik
ker dobbelt af mod den skønne
Natur, det er plantet i. Det skal jo
helst ikke ses hverken af Ven eller
Fjende. Værre er det, atman midt inde
i Byen skal se paa et Uhyre som den
Skorsten, der sidst er rejst af Køben
havns Vandværk. Den er støbt alde
les mekanisk af Cement, der størkne
de i halvrunde Kapper, som Stykke
for Stykke skubbedes til Vejrs, i vinde
og skæve Linjer, uden ringeste Hen
syn til Forhold eller Leddeling, blot
et hæsligt Hundredalens Rør stuk
ket lige op i Luften. Ved Siden af
denne utilladelige Grimhed bliver
den gamle firkantede Skorsten
næsten en Skønhedsaabenbaring.
Meningen ersletikke, aten Skor
sten skal spille under falsk Dække
og udgive sig for andet, end hvad
den er. Den skal hverken illudere
som Obelisk eller somTaarn. Det
er f. Eks. en Misforstaaelse, naar
(paa Nimbs Restaurantbygning
ved Tivoli) Skorstenen maskerer
sig som Kiosktaarn i Lighed med
de andre Taarne; denrøgsværtede