deligt ikke har anden Opgave
end at afsondre Røg og Dunst
og Sod. Formerne er utallige:
Vorter og Knaster og Rør og
Stilke og Spjæld, tykke og tyn
de, korte og lange, kantede og
runde, men hæslige er de saa
godt som alle, snavsede uden
Undtagelse. En gammeldags
hvid kalket Skorsten paa et
smukt rødt Tag er snart et Sær
syn, man maa tage til Provin
sen for at se. Ofte stikker de
nøgne Kakkelovnsrør lige til
Vejrs, Røgpiberne lige op af en
skiden Murpille, undertiden
samlede i Bundter, som et helt
Knippe af »Stinkadores«. Sode
de Hætter som opslaaede Visi
rer, sorte Røg-Skeer lige ud i
Luften. Eller den firkantede
Skorsten oventil splittet i fire el
ler flere Spidser. Kunpaamonu
mentale Bygninger kan iagtta
ges en Stræben efter at forene
de mange Skorstene i samlede
Skorsten paa en Hamborgsk Kraftstation.
Skorsten paa Vestre Elektricitetsværk (L . Fenger).
Komplekser, der rej ser signogenlunde
symmetrisk over Tagene som opstaa-
ende tagdækkede Kamme med gen
nembrudte Luftaabninger. Som Regel
er Skorstenene kun Uddunstningsrør,
der paa udadtil rent tilfældige Steder
spyr Røgen til Vejrs uden ellers at
danne nogetsomhelst Led af Huset,
hvortil de hører. Og dog kan Skorste
ne, der er velanbragte paa en Byg
ning, somf. Eks. paa den gængse fran
ske Palais-Type, bidrage særdeles
godt til at markere Husets hele Fy
siognomi. Ogsaa et Hus har sit Ansigt:
Øjne, Mund, Næsebor osv. Alt maa
bare være paa sin rette Plads. Et Eks
empel paa det modsatte, paa hvor
hensynsløst og hæsligt umotiveret en
Skorstenspibe kan stikke Næsen højt
i Sky, ses af det her gengivne Hus
paa Hjørnet af Kultorvet og Købma-
gergade; op af det i sig selv ikke daar-
ligt formede Tag stritter et mange
Alens Kakkelovnsrør frækt til Vejrs,
som var det en Flagstang, skønt det
kun er et Luft- og Røg-Organ, der helst