214 / 231
Anmeldelser
grafiske
afdeling for
enkelte områder og lokaliteter
har København med Frederiksberg 116
numre. Her har alt selvfølgelig en københavnsk vinkel. Men vi behøver ikke bevæge os
langt eller foretage ret mange kontrolopslag, før vi indser nødvendigheden af skriftlige
bibliografier, hvor man kan fordybe sig og lade fingeren glide ned over papiret overalt i
værket i den takt, som det måtte passe én.
Eksempelvis skal vi ikke i
Dansk historisk Bibliografi
i en indlysende københavnsk forbin
delse forvente at finde H. C. Andersens dagbøger 1825-1875, som jo dog har en vis rele
vans for københavnerlivet. Næh, digterens dagbøger findes her naturligvis i det
personal-
historiske
afsnit, og det er ganske op til læseren selv at
vide
på forhånd, at Andersens dag
bøger kan være interessante. Denne
viden
vil man få fremprovokeret ved en gennem
læsning/bladring af den trykte bibliografi, ikke ved at stirre bedrøvet på resultatet af en
grovmasket edb-søgning. Et mindre problem er det i denne forbindelse, at størrelsen og
udbredelsen af den nødvendige almenviden forekommer at være på retur.
Hvis man ønsker bibliografisk hjælp til at indse relevansen af H. C. Andersen for Køben
havns beskrivelse, så må man forlade
Dansk historisk Bibliografi
og fx gå til den første titel i
ovennævnte
topografiske
afdeling:
Et udvalg af bøger vedrørende København, udarbejdet af
Københavns Kommunes Biblioteker.
Vi har nu at gøre med en
lokalbibliografi.
Den generelle
danske historiske bibliografi har for lokalhistorien nok sin største force, hvis den husker at
medtage
alt,
hvad der kendes af sådanne. I Danmark kan man formentlig altid trygt hen
vende sig til det lokale hovedbibliotek (i København: Rådhusbiblioteket) i forvisning om,
at man der besidder ikke blot hjælpemidler til at udvælge, men også selve den lokalhisto
riske litteratur der søges.
Problemet med, at stof af lokal relevans gemmer sig under bredere overskrifter i en hvil
ken som helst systematik, er selvfølgelig umuligt at løse inden for realistiske rammer.
Uanset om alle skrifter gennemses og registreres med både tid, rum, emne og personer, vil
der altid være specielle brug, hvortil registreringerne vil være utilstrækkelige.
Dansk histo
risk Bibliografi
er et anvendeligt værktøj for den tålmodige, som sætter sig ind i systematik
ken, baggrunden og det, der i forordet benævnes de »nødvendige indskrænkninger«.
Ivar Sonne-Mørch
Dydens løn. Soldenfeldts Stiftelse 1884-1994. Redigeret af Karen Glente, Karin Kryger og Orla Pe
dersen. Christian Ejlers' Forlag. København 1994.160 s. ill. 200 kr.
»Dydens løn« er et festskrift, der blev udgivet i anledning af Soldenfeldts stiftelse(r)s 100-
års jubilæum denl4. oktober 1994.
Skriftet består af syv selvstændige artikler med hver sit emne og forfatter, men tilsam
men danner de en fuldt ud dækkende helhedsbeskrivelse af Soldenfeldt Stiftelses historie,
som rummer både social-, kunst- og kulturhistoriske aspekter.
Et lille indledende afsnit på 9 sider er skrevet af professor Ditlev Tamm og handler om
»Københavnske stiftelser«. Heri indgår brødrene Soldenfeldts Stiftelse som et led i den
kæde af private legater og stiftelser, der især i 1700- og 1800-tallet så dagens lys, og som
havde til formål at afhjælpe den nød og trang, som et mangelfuldt offentligt fattigvæsen
ikke dækkede.
Da det var boghandler Ferdinand Wilhelm Soldenfeldt og etatsråd Joseph Carl Solden
feldt, som således testamenterede deres formue til filantropi, gives der i næste afsnit en
skildring af de to stifteres liv og levned. Forfatteren lektor Hans Kryger Larsen gør dog
opmærksom på, at der snarere er tale om en karakteristik af rammerne for deres hverdags
liv, da de spredte oplysninger og vurderinger, det har været muligt at finde, begrænser
212