210 / 231
Anmeldelser
og spillekort (Amagerbrogade 25), hvorimod Jacobs broder Carl Frederik (1800-1861) fort
satte farveriet i Sølvgade uden, at der i øvrigt var forbindelse mellem de to familiegrenes
virksomheder. Holmbladsgade fik sit navn kort før århundredeskiftet efter L.P. Holmblads
nye oliemølle og pakhus Jemtelandsgade 1-3 som opførtes 1880.
På s. 191 og 194 et par eksempler på hvor hastigt bybilledet kan ændre sig: Den tidligere
Statsprøveanstalt på Amager Boulevard vil man i dag kigge forgæves efter, nedrevet som
den er for nylig, og Amagerbrogade 65, det tidligere Sundby Apotek fra 1882, er ikke læn
gere hvid, men nærmest nougatfarvet.
Tilsvarende kunne en række andre smådetaljer anføres og særligt lokalkendte vil for
mentlig også kunne korrigere et og andet.
Afslutningsvis skal det retfærdigvis bemærkes at det ikke ødelægger indtrykket af et i
øvrigt sobert og solidt arbejde som i sit praktiske frakkelommeformat og sin overskuelige
opbygning nok skal vinde udbredelse som en nyttig vejleder og inspirationskilde, ikke
mindst for københavnere som vil gå på opdagelse i deres egen by.
Erik Housted
Brønshøj Museums skriftserie: Lars Cramer-Petersen: Frederikssundsvej
-
fra Lygten til Brønshøj
Tivoli. 1991. samme: Frederikssundsvej -fra Nørrebro til Brønshøj. 2. rev. udg. 1994. samme: Fre-
derikssundsvej
-
fra Brønshøj Torv til Kagsbro. 2. del af en lokalhistorisk billedfortælling om en
københavnsk hovedfærdselsåres udvikling mellem Brønshøj og Husum. 1992. samme: Frederiks-
borgvej fra »Navnløse« til Søborghus kro. 1993. samme: Brønshøj - billeder. 1900-1930.1993.
Asger Fog: Husum - landsbyen der forsvandt. 1993. samme: Brønshøj, Husum-Utterslev-Emdrups
Posthistorie. 1994.
Lars Cramer-Petersen, Svend Limkilde og Ole Thomassen: Grøndalskvarteret fra Grøndalsvænge
til Bellahøj. Byplanlægning og bebyggelse af et københavnsk forstadsområde 1915-1950. 1992. Ud
giver og forhandler: Brønshøj Museum 1994.
Vanløse gennem tiderne bd. 4.: Vejenes historie. Udgivet af Vanløse Lokalhistoriske Forening.
Vejhistorie er et felt indenfor lokalhistorie, som tages op af flere museer, arkiver og fore
ninger og det med rette, for der er et behov hos de lokale beboere for at få oplyst historien
bag gadenavnene og hertil kommer, at der måske ligger en god historie bag gadenavnet.
Rent forskningsmæssigt kaster vejhistorie også nyt lys over lokalhistorie, idet den fortæl
ler om byudvikling og giver mere viden om lokalområdet. Hvordan gribes nu en sådan
opgave an? Svaret er ikke så enkelt, for opgaven kan gribes an på forskellig måde, hvad
udgivelserne for henholdsvis Brønshøj og Vanløse vidner om.
De tre hæfter om Frederikssundsvej tager som udgangspunkt en hovedfærdselsåre. Ide
en er god, og slår man op i den meget populære bog »Københavnske gadenavne« af Bent
Zinglersen, er det også meget lidt, som er skrevet om denne vej. Den omtales som Køben
havns længste og mest folkerige gade.
Vore arkiver og museer rummer mange fotografier af forlængst svundne bebyggelser, og
hvad anskueliggør forandringer bedre end en billeddokumentation. Lars Cramer-Petersen
får da også fortalt en god billedhistorie om Frederikssundsvejs ændring fra at være en vej,
der forbandt landsbyerne Brønshøj og Husum
m.fl. til at være en københavnsk hoved
færdselsåre med karréejendomme. Princippet i billedfortællingen er at gå frem efter hus
numre samt bruge lidt mere tid på specielle bygningsværker. Hvilke billeder skal vælges
ud? Her må det siges, at udvalget synes at være betinget af, hvad der har været tilgænge
ligt. Der findes f.eks. billeder fra folkestrejken 1944 og billeder fra 1900-tallets begyndelse
samt naturligvis en stor del billeder af nedrevne forretninger fra midten af 1900-tallet.
208