HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1995 h5

207 / 231

Anmeldelser
H.U. Ramsing og hans legendariske flid behøver næppe nærmere præsentation her. En­
hver, som har beskæftiget sig med hovedstadens ældste historie, kender hans værker og
ved, at et opslag i én af kvarterbøgerne er en sikker, tidsbesparende genvej i de arkivalske
krinkelkroge. Selv nåede Ramsing ikke i levende live at se mere end de fire første kvarter­
bind publiceret i 1940'erne; tre er siden udgivet ved andres møje, og nu foreligger så det
ottende i Egil Skall's fortjenstfulde tydning.
Arbejdet er foregået con amore og fortjener stor påskønnelse. Grundlaget har været
Ramsings håndskrevne, meget svært tilgængelige (læselige) notatbøger, som opbevares i
Stadsarkivet. Dertil er føjet en kort oversigt over kvarterets historie i grove hovedtræk
med angivelse af gadenavnenes opkomst, sted- og sagregister samt fyldigt personregister.
Bagest findes et af Ramsing rekonstrueret matrikulkort 1689, svarende til den regelrette
ordning af ejendommene i matrikulær orden efter grundtaksten nævnte år. Endelig er
tilføjet et grundkort 1860; her er en afvigelse i forhold til de hidtidige bind, idet der da har
været benyttet Berggrens kort 1886-1888.
Som vanligt findes også konkordans mellem de tre matrikuler 1689,1755 og 1806.
Denne kvarterbog er opbygget i lighed med den i 1979 udkomne om Klædebo Kvarter,
det vil sige fuldstændig som det håndskrevne forlæg og uden den redigering, som de fore­
gående bind har været underkastet. Oplysningerne er selvsagt de samme uanset fremtræ­
delsesform, men den umiddelbare tilgængelighed tilgodeser i denne ikke-redigerede form
i højere grad de personalhistorisk interesserede læsere end de ejendomsinteresserede, som
Ramsing qua sit øvrige arbejde nok fandt burde være målgruppen. Det er en kende trist,
for via det udmærkede register ville personalhistorikeren under alle omstændigheder
været godt hjulpet, men nu må den, der gransker i grund- og ejendomsforhold, selv lede
grundudstykningerne frem ved systematisk at gennemlæse og sammenholde listerne for
hvert enkelt matrikulnummer. Anken hører dog hjemme i petitessernes verden, for hvem
vil være bekendt at beklage sig over selv at skulle foretage den sidste bearbejdelse, når nu
kildematerialet i øvrigt er så grundigt »gennemtygget« af Ramsing, siden af Skall - selv
om det nok så beskedent hævdes, at der kun i minimalt omfang har været foretaget kon­
trol af de angivne kilder.
Det forlyder, at det sidste bind inden for det oprindelige Københavns grænser, Rosen­
borg Kvarter, netop er bearbejdet af Egil Skall og nu er tilgængeligt på Stadsarkivet. Med
det her anmeldte i hånden må man se frem til dets trykning - og gerne siden også Christi-
anshavns og Sankt Annækvarterernes. I hvert fald er man nu godt rustet til at foretage stu­
dier af det lille bymidtekvarter Frimands, hvor både høj og lav var hjemmehørende lige
fra byens barndom.
Et ganske beskedent supplement og en enkelt korrektion kan her tilføjes:
5: Christoffer Sehested, ejer 1684-1694, var gift med Mette Urne.
Johan Evald Sars, ejer fra før 1720 til efter 1727, var tømmerhandler.
6: Gården var i 1620 ikke som angivet afbrændt, men derimod afbrudt (d.v.s. ned­
revet).
18A: Nedbrændte i 1727.
21: Boghandler Johan Melchior Liebe var gift med Charlotte Amalie, salig Hans
Brockmans.
22: Buntmager Christoffer Liebendahl var ejer til sin død omkring årskiftet 1687-
1688. Gården hed »Den hvide Gaard«.
23: Possementmager Christoffer Mathiasens kone hed Dorte Hendrichsdatter.
27: Justitsråd, borgmester Anders Jacobsen, ejer fra før 1676 til efter 1717, havde
som slægtsnavn Lindberg.
34: Guldsmed og sølvarbejder Jacob Sørensen købte 6.dec. 1680 ejendommen af
205