![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0202.jpg)
Anmeldelser
armod. Bemærkelsesværdigt er det, at en så habil »Kleinmeister« som H.G.F. Holm ikke
har søgt Kunstakademiet. Han modtog måske privat undervisning hos Eckersberg, men
derudover synes han at have uddannet sig på egen hånd, i begyndelsen vejledt af faderen
- som i øvrigt heller ikke havde fundet det nødigt at besøge det københavnske akademi.
Efter en beskeden debut i 1818 som afskildrer af geheimestatsminister Joachim Godske
Moltkes guldbrakteater, blev Holm junior benyttet af Christian Jiirgensen Thomsen som
tegner for Oldsagskommissionen indtil 1827, sideløbende med hverv for Det kgl. Mønt-
og Medaillekabinet. Hans tidligste prospekter fremkom i Andreas Andersen Feldborgs's
»Denmark Delineated«, der udkom i Edinburgh 1821-1824 (genudgivet i reprografisk op
tryk af Rosenkilde og Bagger i 1976).
Fra denne beskedne begyndelse følger Housted sin hovedperson og giver til hvert bille
de udførlig besked om bestilleren (hvis denne kendes), topografi og personalhistorie. En
sammenhængende fremstilling af Københavns-prospekterne findes i det lange tredje af
snit, »På vandring med Holm«, hvor de kendteste billeder kommenteres og beskrives.
Fremstillingen bliver derved meget nyttig for alle, der beskæftiger sig med københavnsk
historie, hvadenten hovedvægten ligger på topografi eller personalhistorie.
Fra 1820'erne har man mangfoldiggørelsen af familien Holms prospekter i grafisk form
og produkter fra Den kongelige Porcelainsfabrik efter deres arbejder. Lejlighedsvis levere
de Holm fils også originale tegninger og akvareller til fabrikken; benyttet blandt andet til
Frederik VTs dessertstel til det andet Christiansborg. 1827 kalder Housted »skæbneåret«,
hvor fader og søn tilsyneladende skilles, antagelig i forbindelse med unge Holms fader
skab til et barn, født uden for ægteskab. Hans gifter sig året efter med dette barns moder,
og får siden hen yderligere fem børn med hende. Den sociale deroute begynder, attesteret
af Thorvaldsens kammertjener Wilckens, der skriver at »Holm hørte.... til de Mennesker,
som ere tabte for Samfundet«. Meget plausibelt argumenterer Housted for, at Holm ikke
forsumper som alkoholiker, men at han kan have lidt af en eller anden form for sindssvag
hed - noget, man måske også kan lægge i tilnavnet »Stille Holm«? Ihvertfald var såvel
hans mor, som hele tre af hans børn sindslidende.
I det hele taget er Erik Housteds bog interessant som dokumentation af skyggesiderne i
det København, Holm skildrer så sorgløst og solbeskinnet. Den stadigt mere forarmede
kunstner mister sine seks børns moder i koleraepidemien, og bliver selv angrebet af syg
dommen. Hans bohave og flere hundrede tegninger går til ved ildløs, og man kan ved den
lejlighed konstatere, at i hans bolig deltes syv voksne personer om ét værelse, ét kammer
og et køkken - ufatteligt, hvorledes han fik malet sine fine akvareller under de forhold. Og
sørgeligt, at de kun indbragte ham en eller to rigsdaler stykket. Det blev lungetuberkulo
sen, der gjorde en ende på hans liv - og som faderen efterlod han sig intet jordisk gods.
Godt gik det heller ikke hans efterladte børn, i synderlighed ikke de to døtre, der hver fik
et par børn uden for ægteskab, før de kom på Sankt Hans. Bemærkelsesværdige er navne
ne på den yngste datters små: Hugo Brutus Hansen og Hugomine Brutusine Hansen.
Som man følger familien Holm igennem bønskrivelser til kongehus og privatpersoner og
attester fra kunstnerkollegerne Eckersberg, J.P. Møller, arkitekt Hetsch, billedhugger H.V.
Bissen og andre hædersmænd, tegnes også et bidrag til socialhistorien af en families ned
stigning fra velstand til armod og af det kongelige og private understøttelsessystem. Den
inderste årsag til, at den lovende, dygtige og sympatiske Holm får et knæk, før karrieren
for alvor kommer igang, får vi aldrig, men det fremlagte materiale er interessant og tanke
vækkende.
Charlotte Christensen
200