203 / 231
Anmeldelser
Gerda Bonderup: »Cholera-Morbro'er« og Danmark. Billeder til det 19. århundredes samfund og
kulturhistorie. 416 sider, illustreret og indbundet. Disputats. 398 kr.
Gerda Bonderup tager udgangspunkt i koleraens hærgen i forrige århundrede. Fokus er
rettet mod spørgsmålet om hvordan det danske samfund reagerede på denne frygtede
sygdom. Og naturligt nok er det epidemien i 1853 der får hovedinteressen. Da koleraen
ramte hårdest i København er hendes disputats selvsagt af særlig interesse i et køben
havnsk perspektiv.
Ifølge nogle forskeres opfattelse skulle kolera være en katalysator for social uro. Men
sådan var det ikke i Danmark. Det er Bonderups hovedtese, at det danske samfunds reak
tionsform afdækker, at der var tale om et konsensus-samfund i modsætning til et konflikt
samfund. Det er en interessant opfattelse som står i modsætning til en del historikere, der
har opfattet netop det 19. århundredes Danmark som et konfliktpræget samfund. Men
vanskeligheden ved den måde Bonderup hævder sin tese på er, at den noget stift modstil
ler et konsensus-syn med et konflikt-syn som om der er tale om et enten-eller.
Naturligvis havde det danske samfund en række af de konflikter som også kendes fra
andre lande, men måden at håndtere dem på var anderledes. Og det kan måske være be
rettiget at tale om konsensus-samfund. Men Bonderup er i sin iver efter at eftervise sin te
se noget tilbøjelig til at overse konflikterne. Det kommer heller aldrig til en tilfredsstillen
de redegørelse for, hvad der skal forstås ved et konsensus-samfund. Hen ad vejen er der
rene postulater om at sådan og sådan gør man i et konsensus-samfund uden at læseren får
at vide, hvad Bonderup bygger sin opfattelse på. I øvrigt virker det ikke som om det er
Bonderups store interesse eller force at beskæftige sig med de teorier hun her og der omta
ler. Hovedinteressen er koleraen og dens nedslag i Danmark helt konkret.
Bonderup hævder, at koleraen i den danske historie er gået mærkeligt upåagtet hen.
Men Bonderup har ejendommeligt nok heller ikke i sin litteraturliste fx Katharina Buchs
speciale fra 1974 om Emil Hornemann. Bonderups synspunkt er uforståeligt i al fald i en
københavnsk sammenhæng, hvor koleraepidemien siden Villads Christensens bog fra
1912 om København 1840 til 1857 snarere har været tillagt for stor betydning. Det er blevet
påvist af andre, således af Hans Peter Hilden i 1973 i den udmærkede bog »Storby, skrald
og miljø«, at det er en myte, at koleraen i 1853 fik København til at gennemføre reformer af
vandforsyning og kloakplaner. Bonderup har læst Hilden, men tilsyneladende ikke for
stået ham. Jeg har selv i al beskedenhed forsøgt at arbejde videre med Hildens interessan
te billede i min bog fra 1988, »Storbyen støbes«, men den kender Gerda Bonderup ikke.
Reformerne var jo simpelthen nødvendige for, at København kunne fungere som storby
med industri, transport og handel - med eller uden kolera! Og dem der som Anders
Sandøe Ørsted ikke forstod det arbejdede mod reformer. Også efter koleraen, som ikke fik
alle til at lægge gamle uenigheder og konflikter til side.
Bonderups fortjeneste knytter sig til, at man ikke tidligere har fået et så
detaljeret
billede
af lægernes, myndighedernes og samfundets reaktion på koleraen, som Bonderup giver.
Det bliver et bredt billede, Bonderup giver i et læseligt og velskrevet sprog med mange il
lustrationer. Og det må jo blive bredt i og med, at afhandlingens problemstilling i virkelig
heden er ret diffus. Eller rettere: Den drejer sig om at eftervise, at koleraen
ikke
skabte soci
al uro og kommer derved til at handle om noget, som fortrinsvis glimrer ved sit fravær.
Det gør det jo lidt vanskeligere at skrive den.
Mange afsnit indeholder alligevel interessante beskrivelser af reaktionsmønstre. Og så
skal forfatteren have en særlig ros for de mange sammenligninger med forholdende i an
dre lande. Ud fra disse sammenligninger kan det siges, at de danske myndigheder
med da
tidens målestok
egentlig arbejdede godt med problemerne. Det er i sig selv en god bedrift
201