205 / 231
Anmeldelser
spidsen. Endnu omkring 1880 udmærkede de danske gasværker sig ved at være en del
mere kommunale end Tyskland og Sverige, der fulgte nærmest efter. Hyldtoft forklarer
dette danske særtræk ved den internationalt ret sene etablering af offentlig gasforsyning.
På et andet område, prispolitikken, var København derimod langt fra pioner, tværtimod
førte bystyret en meget konservativ politik under den periode i 1860-erne, hvor omkost
ningerne faldt og faldt som følge af store produktivitetsforbedringer, samt igen i 1880-er-
ne. Hyldtoft konkluderer: 'København drev således i disse år en aggressiv form for tradi
tionel monopolpolitik, der endog sagde spar to til Det danske Gaskompagni' (p. 127).
Modsat det lille kommunale gasværk i Nakskov, der blev banebrydende på prispolitikken,
og stod for den anden danske innovation i gasdriften, nemlig den organisatorisk-strate-
giske, der bestod i en meget offensiv prissænkning på gassen til kogning, som var det nye
satsningsområde, da konkurrencen fra petroleum som lyskilde meldte sig. Ikke blot i Dan
mark, men også internationalt, blev Nakskov pioner på prisdifferentieringens område, og
fra 1880-erne bredte strategien sig til Sverige og Norge.
Der er altså lærerige eksempler for moderne reguleringsteori og for den evindelige di
skussion om monopoler og om privat eller offentlig drift i Hyldtofts bog. Den er desuden
velkomponeret, gennem en række afvekslende korte kapitler føres læseren rundt om et
emne, der måske ikke er så voldsomt stort i sig selv, men alligevel har så mange berørings
flader; og så har Hyldtofts tilgang endda gjort, at hele forbrugssiden, arbejdsforhold, mil
jøproblemer og gasværksarkitekturen kun behandles kortfattet eller illustreres gennem det
omfattende og velvalgte billedmateriale.
Bogen er i appendiks forsynet med redegørelse for det statistiske materiale om gas
værksforhold (for hele perioden frem til i dag) og en produktionsstatistisk oversigt for de
enkelte værker, ført frem til 1892, der dog for denne periode synes beregnet på et noget
usikkert grundlag.
Hans Kryger Larsen
Jacob Reddersen: Forvaltning af et bykvarter i forandring. En analyse af Kongens Enghave i Køben
havns Sydvest-kvarter. Ph.d- aflwndling. SBI - Byplanlægning 67. Statens Byggeforskningsinsti
tut 1993. 88 s. 187,50 kr.
Rapporten er en sammenfatning af forfatterens ph.d.-afhandling i statskundskab. Det
overordnede mål er at undersøge nye forvaltningsformer i boligselskaber og kommuner
og dermed de aktører, der har betydning for et lokalområdes udvikling. Reddersen har
valgt at undersøge forvaltning af den del af Kongens Enghave, som ligger mellem Scan-
diagade og Hørdumsgade, Sydhavnsgade og Borgmester Christiansens Gade. Et område
der omfatter den første bebyggelse, som Arbejdernes Kooperative Byggeforening - AKB -
opførte. Bebyggelsen består hovedsagelig af boligejendomme på tre til fem etager og er
opført mellem 1913 og 1947. 71% af lejlighederne er på to værelser. Det var den bedre stil
lede del af arbejderklassen især børnefamilier, som flyttede ind, da lejlighederne var nye.
Da kvarteret var fuldt udbygget omkring 1950 boede der ca. 25.000 mennesker. I dag bor
der ca. 14.500.1 følge de lokale beboerrepræsentanter »er bebyggelsen præget af de almin
delige opløsningstendenser, der ses i samfundet... Selv om der stadig er rester af en solida
risk arbejderkultur, vil opløsningstendenserne blive mere og mere synlige... I fremtiden
må vi forudse, at bebyggelsens fysiske rammer, de relativt små lejligheder, vil betyde en
høj koncentration af ældre, yngre enlige med børn samt indvandrere«(s. 52).
Reddersen har valgt at koncentrere sin undersøgelse om tre såkaldte »cases«: Grund
læggelsen af Arbejdernes Kooperative Byggeforening A/S i 1913, planlægningen i 1980-er-
203