Previous Page  208 / 231 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 208 / 231 Next Page
Page Background

Anmeldelser

handelsmand Holger Christoffersen Wulf, ikke som angivet af ejeren fra 1678 renteskriver

Jacob Sørensen.

Matr.nr.

48: Skolemester Nicolaj Hofmeisters hustru hed Anne Katrine.

Matr.nr.

97 hed fra 1682 »Capo de Bonne Esperance« (vinstue).

Matr.nr.

98 hed fra 1630'erne »Die Drei Romer« (vinstue, senere testue).

Matr.nr

. 114: Ejendommen var navngivet efter »Elephantapotek«, rummede desuden

adressekontor.

Matr.nr

. 122: Ejendommen var navngivet »Leipziger Messe«.

Kirsten Lindberg

Thorkild Høy og Jørgen Dahl: Danmarks søer. 3.Bind. Søerne i Roskilde amt, Københavns kommu­

ne og Københavns amt. Strandbergs Forlag. Vedbæk 1995.199 s. Illustr. i farve og sort/hvid.

I serien om Danmarks søer er forfatterne med bind 3 også kommet til de klassiske søer i

København, nemlig Sortedamssøen, Skt. Jørgens sø og Peblingesøen, Emdrup sø, Dam­

hussøen og Utterslev mose.

Anmelderen har gennem 20 år haft det privilegium at bo på Østerbrogade med vidun­

derlig udsigt højt over kastanietræerne ned over Sortedamssøen. Søen skifter udseende

med årstiderne og vejret. Lyset får en særlig tone, når der ligger blank, blyagtig is på van­

det. Er isen snedækket, men solbeskinnet, opdager man ved den kraftige genskin fra søen,

at lejlighedens gipslofter trænger til en kærlig håndsrækning fra vedligeholdelseskontoen.

Ved hård vestenvind føler man sig stående i skrå stilling som i den yderste klit ved den

jyske vestkyst under storm, når bølgegangen i Sortedamssøen slår ind over promenaden.

Svanerne kan en stille sommermorgen glide i formation over søen, så det overgår det mest

udsøgte postkort. Hejrerne står sommetider - overgår i ubevægelighed de sminkede gade­

artister på Strøget - og tager fodbad i søen.

De senere år har det dog knebet at se fisk, til gengæld lettere at få øje på sunkne cham­

pagneflasker fra nytårsaften, druknede cykler eller indkøbsvogne fra et supermarked, hvis

håndtag rager op over vandoverfladen som snorkler for at suge luft. Og så er det skanda­

løst med det altid snuskede vand i det nordlige hjørne af Sortedamsøen ved fodgænger­

tunnellen. Alt dette er dog småting mod den daglige ærgrelse over, at Fredensbros tre bu­

er forsvandt, da dæmningen lagde sig bredt og tungt tværs over Sortedamssøen i forbin­

delse med det ganske vist amputerede Søringsprojekt. Da tog stat og kommune flodillu­

sionen fra os!

I bogen har forfatterne nu forsynet anmelderen med gode oplysninger om Sortedams­

søen og de andre københavnske søers historie. Der er i forvejen, men meget spredt, gjort

rede for de forskellige søers opståen og historie, men her samles stoffet i gode, velskrevne

oversigter. Der er ikke gjort nye studier i det ældre kildemateriale, men til gengæld gjort

flittig brug af moderne rapporter m.m. Det er ikke bygningshistorien omkring søerne, der

meddeles - den har Poul Strømstad kyndigt taget sig af for Søernes vedkommende med

sin bog fra 1966 - men primært livet på og under vandet, hvad enten det er er plante- fi­

ske- og fuglelivet, men også menneskenes brug af søerne til fiskeri, lystsejlads eller rute­

bådsdrift.

Bogen er illustreret med talrige, gode farvefotografier samt enkelte i sort/hvid, desuden

gengivelser af ældre kort. Måske slår idyllen lidt vel igennem de nydelige farvefotos. Der

bringes desuden tegninger af søerne med dybdeangivelser og bundkoter. Dermed er et

gammelt problem for spørgende børns fædre blevet løst: Kan man bunde derude? Bogen

giver svaret.

2 0 6