HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Anmeldelser

fatterne til stadighed betoner det at opmuntre, tilskynde - frem for at fortælle om vanske

ligheder, problemer eet. Jeg synes det er korrekt at gøre sådan.

Fejl har naturligvis ikke kunne undgås. Til sjuskefejlene må henregnes udeladelsen af

folketællingen 1845 i oversigten over danske folketællinger s. 29.

Til de rigtige fejl må derimod henregnes oversigten over danske kirkebøger s. 27, hvor

det anføres, at der i kirkebøgerne fra 1833 anføres oplysninger om fødested ved begravel

sesindførslen. Der må være tale om en misforståelse af cirkulæreskrivelsen 27/8 1833 til

de danske biskopper om førelse af kirkebøger. Heri findes bestemmelsen, men den omfat

ter udelukkende de landmilitære, der dør i »fremmed sogn«. Om den øvrige befolkning

hedder det udtrykkeligt: »Ligeledes bør Oplysning om andre Afdødes Fødesteder og

Fædre indføres i førnævnte Rubrik, forsaavidt den uden Vidtløftighed og Vanskelighed

kan faaes«. Min erfaring fortæller mig, at det kun meget sjældent er forsøgt af de danske

præster!

Der er som anført indledningsvis tale om en anderledes vejledning, der har sat formid

lingsværdien i højsædet. Det er lykkedes over al forventning, og vi er blevet en nyttig

håndbog rigere. Måske et initiativ, der kunne følges op ved en tilsvarende omfattende det

sydlige Danmark.

Erik Kann

Dansk historisk Bibliografi 1970-1973. Bind 1-2, med supplementer til Dansk Årsbibliografi 1967-

1969. Ved Ann R. Welling og Erland Kolding Nielsen. Udg. af Den Danske historiske Forening og

Det kongelige Bibliotek. København 1993. s. 496+345.

Et hul er blevet lukket med Den danske historiske Forenings og Det kongelige Biblioteks

udgivelse Dansk Historisk Bibliografi 1970-1973 i to bind omfattende 10.919 numre samt

tillæg til de tidligere og den enkelte senere bibliografi, som udkom allerede 1986. Der fin

des nu retrospektive bibliografier op til 1976.

Værkets afslutter Ann R. Welling nævner i

indledning,

at arbejdet vedrørende perioden

1970-1976 startede i 1974 og undervejs blev overhalet af edb-udviklingen. Hermed berøres

selvfølgelig blot ganske kort det forhold, som måske vil betyde, at det anmeldte værk vil

blive det sidste af sin slags.

Nærværende anmelder vil tillade sig at spå, at der for lægfolk som for eksperter umær

keligt vil finde forandringer sted i måden, hvorpå vi inspireres, og bredden, hvori vi søger

litteratur. Det vil formentlig blive en fattigere videnskab, hvis bibliografier kun lader sig

hente frem på computerskærme og kun giver præcist de søgeresultater fra sig, som spør

geren mere eller mindre systematisk eller mere eller mindre tilfældigt kommer frem til.

Det er formentlig slut med at læse nye bind af

Historisk Bibliografi

på sygelejer, gøre notater

og indlægge små sedler til senere brug. For slet ikke at tale om at skrive

N.B.: god\

ud for et

værk.

Om det foreliggende værk er i øvrigt det at sige, at da bibliografiens form jo er så godt

som givet på forhånd, er der ingen grund til særlig kritisk indstilling over for den fra tidli

gere overtagne systematik mv. Hvad det ydre angår, må man vel formode at ekspertisen

på Det kongelige Bibliotek har ment, at halvfems grams naturfarvet offset papir har været

det optimale til opgaven. Man vil derimod til

indbindingen

knytte en bemærkning om, at

den ikke

virker

hverken solid eller smudsafvisende.

Hvad indholdet angår, handler det her om bibliografiens københavnske islæt. Hovedsta

dens forhold forekommer selvsagt i utællelige sammenhænge i en dansk historisk biblio

grafi, ja er vel ofte indforstået som det centrale i mange fremstillinger. Går vi til den

topo

211