Anmeldelser
Det næste spørgsmål, der melder sig, er, hvorledes den forbindende tekst skal se ud.
Cramer-Petersen bruger mundtlige beretninger samt den foreliggende litteratur. Man kun
ne have ønsket sig, at Cramer-Petersen havde gjort mere ud af at oplyse om, hvor han har
sine oplysninger fra, idet der udover den sparsomme litteraturliste ikke findes nogen hen
visning til de utvivlsomt meget interessante kildegrupper, som er benyttet, ikke mindst fra
Brønshøj museums egen samling. Det vil sikkert interessere den nysgerrige læser at kunne
komme videre end den bredt tilgængelige litteratur.
Udover at give eksakte oplysninger om opførelse og nedrivning indeholder teksterne
oplysninger af forskellig lokalhistorisk interesse. Der bliver også lejlighed til at gå i dyb
den med enkelte temaer som kirke, rytterskole m.m. Bøgerne er forsynet med ældre og
nyere kort, der hjælper læseren på vej i denne billedrejse.
Samme princip anvendes i bogen om Frederiksborgvej. Det er lokalhistorisk billedfortæl
ling om huse og hændelser langs en anden københavnsk færdselsåre Frederiksborgvej,
den ældste landevej fra København til Frederiksborg Slot, men det er selve hovednerven i
bydelen Bispebjerg, som bogen handler om.
Disse bøger viser, hvorledes et vejnet ændrer karakter, og de anskueliggør udviklingen
indenfor de omtalte landsbyer. De blev løbet over ende af udviklingen og blev en del af et
forstadskvarter.
Serien er fortsat med Asger Fogs bog om det forsvundne Husum. Alene titlen: »Husum
- landsbyen, der forsvandt«, er drastisk. Bogen er lidt mere systematisk opbygget end vej
bøgerne, men det er måske også lettere at strukturere dette stof. Udfra en bred historie om
byen gennemgås de enkelte matrikler, og bogen får skabt et billede af en landsby. Det bør
roses, at der i denne bog er en fyldig litteraturhenvisning, som også omfatter det arkival-
ske materiale. Det er en spændende og dramatisk fortælling om, hvordan byfornyelse
langsomt ændrer landsbyens karakter. Man kunne have ønsket sig en oversigt over, hvor
dan de vigtigste forandringer finder sted. Bogen »springer« lidt på dette område, og som
opslagsbog er det betænkeligt at anbefale den.
Byplanlægning er også udgangspunkt for bogen om Grøndalskvarteret fra Grøndals
vænge til Bellahøj. Her er det fortællingen om et forstadsområde, som ændrer totalt karak
ter med højhusbebyggelsen og vejanlæg til følge. Det bliver det i dag kendte Bellahøj. Tek
sten er her mere dybdegående end i de andre bøger, hvilket sandsynligvis bestemmes af,
at der er meget materiale om byplanlægningen i dette område. Her giver de gamle bille
der fint modspil til de nyere billeder af bebyggelsen.
»Brønshøjbilleder« beskæftiger sig også med det forsvundne landsbypræg, men her er
der tale om en lidt traditionel lokalhistorisk billedberetning om livet i Brønshøj 1900-1930.
Som helhed gælder det for disse bøger, at de både i tekst og billeder forstår at fremdrage
et stykke byudviklingshistorie samt sætter fokus på værdien af at indsamle ældre fotos
som dokumentation for, hvad byudviklingen har bortfjernet, men som opslagsbøger er de
ikke velegnede.
Hvad med postgangen på vejene? Fortæller den også historie? Det kan Asger Fogs bog
om Brønshøj, Husum, Utterslev og Emdrups posthistorie bekræfte. Her er både stof at
hente for filatelisten og den, der interesserer sig for postvæsenets lokale historie. En frem
ragende lille bog spækket med stof fra de fire poststeders historie.
Lad os lige vende tilbage til temaet vejhistorie, for Vanløse Lokalhistoriske Forening har
også givet sit bud på, hvorledes vejhistorie skal skrives. Målet er at kortlægge vejenes his
torie. Ved hjælp af historiske kort, blandt andet matrikelkort, anskueliggøres udviklingen i
området, og gennem en kort, men systematisk, tekst, introduceres de forskellige veje og
deres historie. Bogen er ordnet alfabetisk efter vejnavne, så det er let at finde frem til de
enkelte veje. Rent billedmæssigt anskueliggøres udviklingen gennem få, men udvalgte bil
209