204 / 231
Anmeldelser
for netop når det drejer sig om perioden efter enevældens fald er det svært at få et afbalan
ceret billede af danske myndigheder, fordi tiden var politisk ganske ophedet og præget af
stærkt kritiske tendenser, som det ofte har været svært for også senere historikere at holde
sig fri af.
Også private initiativer var der en del af, som det er ganske opløftende at læse om. Der
var imidlertid også forsøg på at profitere på andres elendighed.
Bogen tegner tillige et billede af mange andre sider af reaktionen på koleraen. Således i
pressen og litteraturen m.m. Der ligger en stor og fortjenstfuld arkivforskning bag afhand
lingen.
Der er også i bogen streger til et billede af læge-professionens historie, som viser, at den
ne gruppe var inde i en opgangsproces.
Alt i alt er det en god og læseværdig afhandling. Den kan anbefales med den reservati
on, at konsensus-samfundet aldrig begrebsliggøres ordentligt og at den har en idylliseren-
de tendens.
Tim Knudsen
Ole Hyldtoft: Den lysende gas. Etableringen af det danske gassystem 1800-1890. SysHmes tekno
logihistorie. Herning 1994,252 s. 180 kr.
Hovedvægten i bogen ligger på skildringen af opbygningen af det danske gassystem fra
midten af forrige århundrede, mens den tidlige udnyttelse af franskmanden Lebons eks
perimenter fra omkr. 1800, de private anlæg i fabrikker, teatre og forlystelsessteder, der al
lerede begyndte at dukke op omkr. 1820, ikke medtages. Det er systembetragtningen, der
bærer bogen, meget rimeligt, eftersom undersøgelsen er gennemført i tilknytning til forsk
ningsprojektet 'Energisystemerne i Norden' under Nordisk Samarbejdsnævn for sam
fundsvidenskabelig og humanistisk forskning. Og også meget rimeligt, fordi Hyldtoft
først og fremmest anskuer teknologien i en videre mening: som anvendelsen af og organi
seringen omkring en given teknik og dette samspil som et socioteknisk system (efter den
amerikanske teknologihistoriker Thomas P. Hughes). I øvrigt spiller teorisiden som rime
ligt er i en fremstilling som denne, en relativt underordnet rolle. Udgangspunkt for
Hyldtoft er således etableringen af den offentlige gasforsyning, og vi præsenteres for en
overskuelig og interessant fremstilling af, hvorledes overførslen af gasteknikken, skete i
form af decideret systemimport, i begyndelsen fra England og af det engelsk ejede Det
danske Gaskompagni, med udstyr, tegninger, råvarer, montører og funktionærer, ja, og
med dem også cricket og fodbold, til den håndfuld anlæg i danske provinsbyer, der var pi
onerer på det nye forbrugsområde. Hyldtoft gør det klart, hvorledes etableringen af gas
værker derefter spredtes ned gennem byhierarkiet, til den driftstekniske grænse - der lå
på bystørrelser omkring 3000 indbyggere - og hvorledes det hurtigt blev danske firmaer
og ingeniører, der udførte og projekterede. Også det hjemlige kreditmarked ser i det store
hele ud til at have kunnet finansiere anlæggene. - Sidenhen blev tilknytningen til tysk tek
nologi tættere, i øvrigt, fremhæver Hyldtoft, også fordi den tyske omkostningsstruktur i
gasdriften mere lignede den danske. Et hovedpunkt i Hyldtofts fremstilling er dernæst af
klaringen af, hvorledes der ud af den skildrede teknologioverførsel opstod særligt danske
innovationer, også set i internationalt perspektiv, og her nævner han to områder, hvor den
danske gasdrift bliver innovativ: det tidlige gennembrud for den kommunale drift; og: en
progressiv prispolitik.
Københavns kommune var nok ret sent ude med gasforsyning, men faktisk den første
hovedstad med offentlig drift, og allerede inden dette (1857) var danske provinsbyer gået i
202