23 / 231
Østerport
NOTER OG HENVISNINGER
1. Carlo Palumbo-Fossati: L'Architetto mi-
litare Domenico Pelli, Bellinzona 1972,
cf. Architectura 16, Kbh. 1994, 95 og
100, note 15.
2. Manuskriptet tilhører advokat Ferruc
cio Pelli, Lugano, der har bemærket, at
der åbenbart var en Domenico Pelli,
som virkede i Frankrig før den Domeni
co Pelli, der 1688 drog til Danmark.
Do
menico Trezzini e la construzione di San Pi-
etroburgo,
Museo Cantonale d'Arte, Lu
gano, 1994.
3. Weilbachs Kunstnerleksikon IV udgave.
4. Harald Langberg: Kronborgs Kron-
værk. 1991.
5. Historiske Huse på Christianshavn.
Kbh. 1993. s. 74 note 152. (Trykfejl s. 68,
højre spalte linie 12: "1960", læs 1690.)
6
. Artes II. Kbh. 1933, s. 134.
7. Architectura 16. Kbh. 1994, 89-100 og
note 1. Oplysningerne om arkitektens
ungdom, studier og ophold i Danmark
findes i manuskriptet, han har efterladt
sig i Videnskabsakademiet i Sankt Pe
tersborg.
8
. Kopenhageners Festungs Bau. H.H.
Scheels arkiv. bd. nr. 23. Bau Memorial
von Kopenhagen. 1708, 1709 und 1710.
RA.
9. Danmarks Kirker. Kbh. bd. 3, s. 183 ff.
Kopi af kontrakt sluttet af Sø- og Land
etaten 10. april 1703 med Domenico
Pelli om opførelsen af Kastelskirken lig
ger under diverse sager i general H.H.
Scheels arkiv. RA. Privat byggede Pelli
1705-07 Claus Biels hus i Bredgade efter
tegning af Marselis. (Architectura 16,
s. 90-91. Københavns Diplomatarium
V III, 1).
10. Om Brandenburg, se Weilbachs Kunst
nerleksikon IV udgave. Brænding af
kalk til statsligt byggeri blev ledet af
Brandenburg, der aflagde regnskab for
leverancerne til de enkelte byggeplad
ser - også Østerports (Partikulærkam
meret, Bilag til Bygningsregnskab 1708,
II nr. 408-417 RA). At sætte hans om
gang med kalk i et dårligt lys må i
særlig grad have generet Brandenburg.
11. Thorkild Roepstorff: Operahuset i Kbh.
1970. Det skal andetsteds søges anskue-
liggjort, hvordan Marselis kan havde
medvirket ved opførelsen.
12. Tegninger af portaler med kuglekrone
de pilastre ses i det album, der indehol
der studietegninger fra Marselis tid
(pag. 95. Registrant pag. 71); Borromi-
nis portpiller foran Palazzo Falconieri i
Rom var velkendt af mange, bl.a. af Fr.
IV og Marselis.
13. Architectura 16,1994, s. 96.
14. Rach og Eegbergs maleri findes i Natio
nalmuseet. Træbroer måtte jævnligt ud
skiftes. På papiret, hvor den i note 16
nævnte tegning findes, er Østerports
ravelinbro (den yderste bro) gengivet
med bemærkning: Hvornår dens mure
de piller er bygget, vides ikke, medens
broens
Overdeel eller Tømmerværk er til-
sidst forfærdiget 1745.
Det skal her oply
ses, at general Cormaillon havde skre
vet kontrakt med brødrene Marco An
tonio og Domenico Pelli om broens
bygning, som må være sket 1710. Broen
mellem port og ravelin stod færdig
1705. (Kopenhagens Festungs Bau, nr.
23 og 24, angefangen 1709. Scheels ar
kiv. RA). Se også Fæstningsregnskaber
1708-10. RA.
15. Philip A. Fischers maleri tilhører Bymu
seet, der også har et tegnet forarbejde.
En anden tegning findes i Nationalmu
seets samling; F. Hendriksen: Menne
sker og Oplevelser, Kbh. 1908-19, s. 385-
86
, fig. 40.
På Fischers maleri synes man at se
hvælvet som et tøndehvælv noget in
den for den åbnede port. Det samme er
tilfældet med et maleri, solgt 29.5.1995
hos Bruun Rasmussen. Billedet er til
skrevet Andreas Juuel. (Katalog 612, s.
162 med gengivelse).
16. Tegningen findes i Nationalmuseets
samling. (Til de mange tegninger af
denne art hører Geddes Kronborg-op
målinger). Der er gjort godt rede for de
to sidebygningers forhold med ind
gangsdøre der er ca. 2. meter høje og
har indfatninger, hvori der er indsat
runde vinduer over dørene! Portens
Corps de Garde
er udstyret med senge i
to etager. Det kan anføres, at der i 1711
21