HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Jan Søttrup

i at stå for gudelige forsamlinger efter Zinzendorfs afrejse. Hun

afholdt dem hver tirsdag og torsdag aften i gæstgiveriet Den for

gyldte Oxe på Gammel Torv, hvor der blev sunget salmer, bedt

bønner, fortalt om synder og frelse, man gennemgik evangelier

nes indhold, ligesom gejstlighedens virke drøftedes. Ifølge samti

dens opgivelser var deltagerne soldaterkoner, håndværksfolk,

købmandsfamilier, menige og officerer, præster, studenter, frøke

ner og fruer fra hoffet.13

Indflydelsesrige dele af gejstligheden og statsmagten så med

bekymring på disse lægmandsforsamlinger. Et var at acceptere en

adelig, der drøftede kristendom med ligesindede standspersoner,

noget andet var, at disse blandede sig med befolkningen i øvrigt.

Politiske partier eksisterede ikke og dermed intet bredt forum,

hvor samfundsudviklingen ellers kunne drøftes. Samtidig ønske

de gejstligheden at værne om den forøgede magt, man senest

havde vundet gennem svækkelsen af adelen ved enevældens ind

førelse. Endelig vakte den betydning, Marie Wulf havde som ta

ler, modvilje i en tid, hvor statskirken nægtede at anerkende kvin

ders ret til at formidle Jesu ord.

Provokationer iværksattes, modstandere af forsamlingerne

trængte ind i Den forgyldte Oxe og forstyrrede andagterne, uden

for blev døre og vinduer slået itu, der kastedes affald i hovedet på

de hellige, når de forsøgte at undslippe optøjerne. Den optrappe

de situation brugtes som begrundelse for et forslag til kongen om,

at han helt skulle forbyde forsamlinger udover i kirkerne.

Sammen med sine rådgivere resolverede Christian VI, at private

forsamlinger, hvor der holdtes bøn og blev sunget salmer, fortsat

skulle være tilladte, men at lægfolk ikke selv måtte foretage bibel

læsninger og udlægge skriften, da dette tilhørte præsteskabet.

Mens Brødremenigheden efter aftale med kronen afsendte

herrnhutiske missionærer til Vestindien i 1732 og Grønland i

1733, fortsatte gejstligheden indsatsen mod de vakte i Køben

havn. Præst ved Vartov Hospitalskirke, Oluf Hersleb, suspende

redes for deltagelse i de gudelige forsamlinger. Han ønskede ikke

at virke under sådanne betingelser, søgte sin afsked og drog til

Halle og Herrnhut.

I 1734 nedsattes en kommision til at behandle gejstlige klager

over Marie Wulf og Enevold Ewald.14 Resultatet blev, at der intet