Previous Page  33 / 231 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 33 / 231 Next Page
Page Background

Brødremenigheden i København

Resultatet af forhandlingerne blev, at herrnhutiske missionærer

med kongelig godkendelse afsejlede til fortet Fredensborg på

Guineakysten.

I sommeren 1768 rejste Christian VII i selskab med en række mi­

nistre og ledende embedsmænd ud på et længere ophold i Euro­

pa. Undervejs besøgte de den hollandske Brødremenighedsby

Zeist og mødtes med menighedens øverste ledelse fra Herrnhut.

Som resultatet heraf viderebragtes til missionsagent Briant i

København en forespørgsel fra rejseselskabet om, hvorledes det

ville være muligt at anlægge en lignende menighedsby med in­

dustri, håndværk, handel og kostskoler i Hertugdømmerne.

Forespørgslen afvistes med henvisning til, at forordningerne

vendt mod Brødremenigheden først måtte ophæves. Inden Chri­

stian VII og hans følge ved årsskiftet kom tilbage til hovedstaden,

var i kongens navn udstedt et edikt, der påbød gejstligheden i

Slesvig at ophøre med ethvert angreb på herrnhutere.

Med henblik på fornyede forhandlinger overflyttede statsadmi­

nistrationen i 1771 Lorenz Prætorius til en stilling som kommitte­

ret i Tyske Kancelli, hvorunder Hertugdømmerne hørte. Gennem

ham modtog Briant atter en anmodning om anlæggelse af en me­

nighedsby, denne gang fulgt af en kabinetsordre, hvori Brødre­

menigheden anerkendtes som et egentligt trossamfund. Da der

tillige indløb løfter om økonomisk støtte og særlige privilegier,

mente Brødreunitetsledelsen, at en aftale om driften af en menig­

hedsby syd for Kongeåen burde færdigbehandles.

Imens tog Briant ophold i Slesvig. På menighedens vegne er­

hvervede han den 23. september 1771 den kongeejede Tyrstrup­

gård med tilliggende jorder, hvor den by skulle anlægges, man

gav navnet Christiansfeld. Før nytår var alle forordninger vendt

mod herrnhuterne ophævet, og de to parter godkendte en kon­

cession, der gav den kommende Brødremenighedsby vidtgående

økonomiske rettigheder og fri religionsudøvelse under egen for­

fatning.

Salen i Stormgade

I Christiansfeld fik menigheden kirke og prædikant, i hovedsta­

den fortsatte tilknytningen til statskirken og egne forsamlinger

31