Previous Page  35 / 231 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 35 / 231 Next Page
Page Background

Brødremenigheden i København

København. Som ung havde han opholdt sig i Halle. Hjemvendt

derfra fik han stillingen som rejsehovmester for Christian Ditlev

Reventlow, et barnebarn af overpræsidenten i Altona, ledsagede

ham til universitetet i det sachsiske Gottingen, idet han skulle for­

beredes på et virke i dansk statstjeneste.21 Reventlow blev nogle

år efter - ligesom hans foresatte statsminister A.R Bernstorff var

det22 - gennem ægteskab optaget i kredsen af herrnhutismens

fornemste familier,23 og kom siden til at stå som den, der gen­

nemførte Danmarks store landbrugs- og skolereformer.

I sit kirkelige virke fandt biskop Balle sammen med den norsk-

fødte Peter Treschow, der havde været elev på skolen i Zeist, var

uddannet på menighedsseminariet i Niesky og virkede som

præst i Amsterdam, da han i 1792 hentedes til København som ny

forstander for det københavnske Brødre-Societet. I stedet for i

mismod at opgive præstegerningen og slå sig ned i Sachsen, som

det en tid havde været hans hensigt, fik Balle gennem Treschow

og Brødremenigheden inspiration til at afholde ugentlige bibel­

læsninger under stort fremmøde i såvel Vajsenhuskirken som i

Garnisons Kirke. Indsatsen for kristenlivet i hovedstaden medfør­

te, at Balle i år 1800 kaldtes til hoffet som konfessionarius.

Året inden havde Peter Treschow forladt forstanderstillingen

for at rejse til Christiansfeld som præst og senere skoleleder. Bri-

ant havde slået sig ned i Herrnhut og var som missionsagent ble­

vet afløst af sønderjyden Christian Wilhelm Satterup, der i 1795

erhvervede naboejendommen Stormgade 300 til Brødreunitetet.24

I et par år virkede Christian Ludwig Crøger som forstander,25

hvorefter det københavnske Brødre-Societet blev ledet af en be­

styrelse, hvor økonomien varetoges af grossererne Michael Kier-

kegaard og Johannes Hammerich, formand for Stadens 32 mænd,

mens forbindelsen til statsadministrationen holdtes vedlige gen­

nem justitsråd Johannes Boesen, kontorchef i Rentekammeret, og

til bystyret af hofinspektør Morten Hiorthøy, borgmester i Køben­

havn.

Da biskop Balle i 1808 nedlagde sit hverv, var hovedstadens

etablerede kirkeliv i krise. Præsterne havde for en stor del ladet

deres forkyndelse af det kristne budskab træde i baggrunden for

mere indbringende forretninger som praktiske embedsmænd ved

dødsfald, fødsler og andet, ligesom de havde forøget deres indtje­

33