38 / 231
Jan Søttrup
han i 1822 kom til Vor Frelser Kirke som kapellan for præsten
Rasmus Fenger, og de støttede ham i hans bestræbelser på at
åbne statskirken indefra. »En tro forkynder af evangeliet og en Je
su Kristi stridsmand«, var forstander Reuss' karakteristik i en
meddelelse til ledelsen i Herrnhut. Da hovedstadens gejstlige
søgte at hindre Grundtvig i at samle en fri menighed omkring sig,
sørgede Frederik Hammerich i 1838 for, at auditoriet på Borchs
kollegium i Store Kannikestræde blev stillet til rådighed for de
velbesøgte forsamlinger Mands Minde.32 På grundlag heraf nåe
de Frederik VI inden sin død at formidle det afgørende embede
som præst ved Vartov Hospitalskirke til Grundtvig.
Da var Johannes Reuss, efter at have tjent det københavnske
Brødre-Societet i tyve år, vendt tilbage til Christiansfeld.
Som forstander for Societetets 223 medlemmer efterfulgtes han
1835 af J. F. Matthiesen, under hvem en stor del af hovedstadens
vækkelsesliv flyttede til Vartov. Snart meddelte en kongelig reso
lution i 1848 borgerne religionsfrihed, med grundloven året efter
erstattedes statskirken af en folkekirke,33 siden fulgte i 1853 den
kirkelige frihed gennem sognebåndets løsning.
Dermed afsluttedes den del af Brødremenighedens virke, der
havde været rettet mod demokratiseringen af det danske sam
fund gennem reformer af det åndelige og materielle liv. Societetet
indskrænkede sig ved midten af århundredet til 64 medlemmer,
som mødtes til de officielle forsamlinger i Stormgade og under
mere private former på Lille Ejegod hos tømmerhandler Røding i
Classens Have.34
Grundtvigshus
I 1859 kom tidligere Brødremissionær i Vestindien, Hans Haa-
strup Wolther, til som forstander. I hans tid medførte de nationale
kampe, at Danmark ved grænsedragningen efter 1864 adskiltes
fra Christiansfeld, hvilket var med til at lukke byens kostskoler
for piger og drenge i 1891. Sideløbende påbegyndtes afviklingen
af arbejdet for den danske stat i kolonierne. Dansk Missions Sel
skab havde overtaget missionen på Guineakysten, gennem Wolt
her fik en dansk skolekommission i 1876 overdraget undervisnin
gen af slavernes efterkommere på de vestindiske øer, som Brødre
menigheden indtil da havde været ansvarlig for.
36