30 / 231
Jan Søttrup
rakter, måtte de finde fastere rammer inden for den danske stats
kirke. Af denne årsag oprettedes den 14. september 1739 et egent
ligt Brødre-Societet til at afholde lægmandsforsamlingerne og va
retage forbindelsen til Herrnhut og de andre menighedsbyer, der
på den tid anlagdes i Tyskland, Polen og Holland.17
Heroverfor stod hovedstadens nys tiltrådte biskop Peder Her
sleb,18 der med stor styrke hævdede bispeembedets magt og ind
flydelse over for kongen. I konsekvens heraf udsendtes 1741 en
forordning, som dels krævede præsteligt tilsyn med de gudelige
forsamlinger, dels indskærpede at disse i private hjem kun måtte
finde sted med ganske få deltagere.
Forordningen fik stiftprovst Henrik Gerner, sognepræst ved Vor
Frue Kirke, til at åbne sine døre for Brødre-Societetets større mø
der. De mindre forsamlinger afholdt samme kirkes kapellan, Pre
ben Schiøtt, der desuden husede en herrnhutisk pigeskole med
tretten elever fra fire til otte år, undervist af tre lærerinder.
Så vidt kunne der i 1744 indsættes en forstander ved Societetet.
Valget faldt på Enevold Ewalds unge fætter, Lorenz Prætorius,
fuldmægtig i Rentekammeret. Han blev bistået af to hjælpere, El
se Maria Hansen fra Skærbæk som ansvarlig for Societetets kvin
delige tilknyttede, Søsterkoret, mens den svenskfødte Jonathan
de Briant blev ansvarlig for Brødrekoret og oprettelsen af en
drengekostskole.
Snart begyndte vakte borgere fra Danmark, Norge og Hertug
dømmerne at besøge de tyske menighedsbyer og deres institutio
ner, hvorfor det næste skridt fra den københavnske biskop og
hans støtter blev et forbud mod statsembede til personer, der hav
de besøgt Herrnhut eller lignende steder, og et forbud mod arve
ret mellem udvandrede dertil og deres slægtninge. Efter at biskop
Hersleb var blevet opmærksom på, at der udover pigeskolen hos
Schiøtt fandt herrnhutisk undervisning sted på Fyn, og at stift
provst Gerner og forstander Prætorius havde sendt deres sønner
til opdragelse på kostskoler tilhørende Brødremenigheden i Tysk
land, udsendtes en forordning vendt mod, at børn undervistes af
herrnhutere.
Straks efter Christian VTs død i 1746 tilskrev biskoppen sin stift
provst om, at han hverken måtte tillade undervisning i sit eget el-
28