92 / 231
Knud Waaben
i marts 1801 at hun ikke længere vil have datteren boende, da
hun skal rejse til Lolland.100
Om et intermezzo omkring Slaget på Reden finder vi nogle
usammenhængende efterretninger fra Sennapas hånd. Han skri
ver den 21. marts 1801 at krigen er alvor og at alle må give deres
hjælp til landets frelse. Han har talt med kommandør Bille om at
komme til søs på Billes skib, og det blev der sagt ja til, forudsat at
Kommercekollegiet ville give sin anbefaling. Sennapa har deref
ter talt dels med justitsråd Schlegel, dels med Schimmelmanns
tjener. Ifølge en påtegning har kollegiet ikke haft noget at indven
de imod at han blev antaget til søtjeneste. Sennapas fortsættelse
på historien er dateret 8. april, altså efter Slaget på Reden. Den ly
der på at han var blevet afvist da han efter opfordring fra Bille
mødte op på »Dannemark« med noget tøj.101
Efter disse magre oplysninger om året 1801 er vi på mere sikker
grund når det gælder de fortsatte forhandlinger om skibslejlighed
til Ostindien.
I januar har Sennapa selv nævnt at kaptajn Niels Ørum skulle
afgå med skib til Frederiksnagor for handelshuset Duntzfeldt &
Co. Han ville gerne rejse med og beder Kommercekollegiet sørge
for hans kone efter hans bortrejse. Men i marts vil han ikke sejle
med Ørum, fordi denne er på guvernørens parti, så at der kan bli
ve klammeri.102 Ved forhandlinger med Duntzfeldt i september
forudsættes det igen at Sennapas hustru skal med på rejsen.
Duntzfeldt forlanger 30 rdl. pr. måned for hver og forudbetaling
for 6 måneder.103 Så følger omkring 1. november en forhandling
med handelshuset Christmas & TerBork om befordring med
»Grev von Bernstorff«. Kollegiet vil give 25 rdl. pr. måned, og der
er ikke tale om hustruen. Firmaet og kaptajn Birck er meget lidt
interesserede.104
Den 4. december 1801 spørger man igen Duntzfeldt, på samme
vilkår som over for Christmas & TerBork.105 En aftale kommer i
stand med føreren af »Mariane«,
Lars Jørgensen Holm,
som får be
troet nogle piastre der senere skal udbetales til Sennapa. Det for
udsættes at Sennapa skal sendes til Kapstaden eller Batavia for
derfra at rejse videre til Bengalen. Omkring 12. december 1801 så
Sennapa for sidste gang sin hustru og barnet og Danmark.
Den 22. juni 1803 -
H /i
år efter afrejsen - kom der meddelelse
90