88 / 231
Knud V\faaben
afskedigelse blev bøden på 50 rdl. eftergivet ved kgl. resolution.
Biskop og landemode havde anbefalet denne nådesakt.89
Pastor Cruse døde i 1808. Året i forvejen var han for sidste gang
blevet genstand for offentlig omtale, da Skt. Hans blev evakueret
under englændernes angreb. Ifølge E.C. Werlauff »så man Kruse,
skældende og bandende, bunden på en af vognene«.90 Cruse var
med ved flytningen til Frederiksberg kirke, hvor hospitalets bebo
ere var indelukkede i to døgn. »De bindegale blev lagt hen ved
alteret, de mindre gale sat i stolene, og de veneriske, 16 i tallet,
henbragt i staldene ved Frederiksberg Slot«. Det er en efterret
ning der blev meddelt i enslydende form i to københavnske avi
ser,91 og det hedder heri videre om sceneriet i kirken:
»Denne samling af menneskelig elendighed på et så højtideligt
sted måtte naturligvis opvække hos de bevogtende de vemodig
ste følelser. Men midt under denne jammer var man dog her vid
ne til tragi-komiske scener. Den bekendte afsindige Cruse, forhen
præst ved Skt. Hans Hospital, råbte straks ved sin ankomst gan
ske højt: Jeg er bisp og hoved for det hele! Derpå begyndte han at
prædike og holdt ved dermed hele natten«. Talens emne var kri
gen med englænderne. »Hav tålmodighed«, sagde Cruse, »mine
tilhørere! Tålmodighed overvinder alt. Jeg har været præst og
prædiket for Hans Majestæt og håber endnu at blive præst igen«.
Referenten slutter med denne refleksion: »Det er ellers en sand
psykologisk mærkværdighed, at selv de gale sysselsætter deres
ideer med dagens anliggender«.
Afrejse fra Danmark
Forberedelsen og iværksættelsen af Sennapa Naiks afsendelse fra
Danmark blev en langstrakt affære. Der gik 2
1/ i
år fra de første
skridt blev taget i forsommeren 1799 indtil afrejsen i december
1801.
Den 17. juni 1799 søgte Kommercekollegiet første gang skibslej
lighed til ham. Man skrev til Asiatisk Kompagni og anmodede
om at få ægteparret sendt med »Prinsesse Louise Amalie« til Fre-
deriksnagor i Bengalen.92 Det var nemlig ingenlunde meningen at
Sennapa skulle tilbage til Tranquebar, således som kollegiet hav
de været inde på i juli 1798. Man tilbød nu Asiatisk Kompagni 20
rdl. månedligt pro persona for rejse og kost. Det hørte til de fore-
8 6