86 / 231
Knud Waaben
en dåb. Han skal da blot have svaret at ifald hans ansøgning ikke
blev imødekommet, agtede han at rejse til Ostindien med hende
og indgå ægteskabet dér.83 Der skal også have været udtalelser
fremme under provsteretssagen, men denne sags akter er ikke be
varet. Man kan blot se af dommen at Sennapa har afgivet en er
klæring for notarius publicus i juni og i Hof- og Stadsretten den
23. juli 1799; dette synes ikke at have ført til noget der lignede en
sandsynliggørelse af dåben. Biskop Balle spurgte uden resultat si
ne præster om de kendte noget til dåben.
Pastor Cruse havde ikke mistet sit embede, men også det skulle
komme. Allerede på provsteretsdommens tid færdedes han i
sindssygdommens mørke og havde efter fru Marie (eller Maren)
Cruses begæring tilbragt en dag under bevogtning i et af de
»honnette kamre«. Hans ulykkelige hustru ventede forgæves på
at der skulle ske en forandring til det bedre. Dette havde fattigdi
rektionen meddelt biskop Balle den 24. oktober.84
Biskoppen undlod at informere Danske Kancelli om præstens
tilstand, måske fordi han afventede en bedring. I oktober havde
han spurgt kancelliet om provsterettens dom skulle ankes. Hertil
svarede kancelliet at man først ville se sagens akter. Denne skri
velse blev først besvaret den 18. februar med undskyldninger fra
stiftsprovsten. Nu havde Danske Kancelli imidlertid hørt om
Cruses sygdom, og Balle indsendte den 1. april en erklæring fra
lægen Seidelin, »hvoraf behageligst vil erfares, at han skal være
berøvet forstanden«. Etatsråd Ove Malling og hans kolleger i fat
tigdirektionen kunne yderligere oplyse at pastor Cruses truende
og voldsomme adfærd havde bevæget hustruen til at bede om be
vogtning fra 14. april.85 Det syntes uundgåeligt at Cruse måtte
have sin afsked. Dette kunne efter biskoppens og kancelliets op
fattelse ske uden dom i et tilfælde som dette.86
Marie Cruse sad med fem børn og en trykkende gæld. Hun så
ingen anden udvej end at sætte de sparsomme ejendele på aukti
on. En kreditor havde lagt beslag på præstens løn.
Auktionen er formentlig blevet afværget. Kancelliet bestemte at
boets forvaltning skulle overlades til pastor Rørbye, der blev be
skikket som Marie Cruses tilsynsværge. Biskop Balle var på den
anden side indstillet på at pastor Cruses bøde skulle søges ind
drevet. Under trekvart års brevveksling om auktion, værgebe-
84