Knud Waaben
lænker til Europa (for ca. 7 år siden); men Carsten Ankers driftig
hed og kronprinsens retfærdighed beskyttede ham«.75
Sennapas ægteskab og Cruse-sagen
Den 30. januar 1799 meddelte Adresseavisen under rubrikken
»Copulerede« at der den 25. i samme måned var indgået ægte
skab mellem »indianeren hr. Sennaja Naicker og mad. Birgitte Ye-
ling« (trykfejl for Yding). På dette tidspunkt var den nye kommis
sionsundersøgelse i gang i København, men Carsten Anker hav
de endnu ikke anlagt sag.
I Danske Kancelli læste man aviser og forstod at der var noget
galt.
Birgitte Tønnesen,
født
Yding
, var i 1792 blevet skilt fra fuld
mægtig Tønnesen og havde i august 1798 søgt kancelliet om tilla
delse til at indgå nyt ægteskab. Et par måneder senere søgte Sen-
napa om tilladelse til at ægte madam Tønnesen. Kancelliet gav
hende den ansøgte tilladelse, men forbigik Sennapas andragende
i tavshed. Der står udtrykkeligt i kancelliets resolution at Senna
pas ansøgning »forbigås«. Da de sammen søgte om tilladelse til at
gifte sig, svarede kancelliet den 22. januar 1799 at det måtte have
sit forblivende ved den tilladelse der var givet hende. Det var en
mærkelig besked at give et forlovet par der havde spurgt om no
get andet.76 Men man må gå ud fra at Københavns Magistrat,
hvortil resolutionen var sendt, har forklaret meningen. Hvis
Adresseavisens notits var korrekt, har parret indgået ægteskabet
et par dage efter at have modtaget det forblommede svar fra kan
celliet. Men det er også muligt at de endnu ikke var underrettet
om kancelliets afgørelse da de blev viet.
Kancelliet bad den 16. marts 1799 biskop
N. E. Balle
spørge pa
stor Cruse, som havde forrettet vielsen, »om denne vielse er sket
efter forudgående lysning fra prædikestolen, eller i andet fald,
hvad adgang han har haft til at vie fornævnte Sinnia Nacker med
bemeldte Birgitte Yding, og endelig om denne har produceret no
gen attest om enten at være døbt eller konfirmeret og i så fald af
hvem«. Den 7. maj fremsendte biskoppen pastor Cruses er
klæring og foreslog en alvorlig irettesættelse samt »en så tilstræk
kelig mulkt, at lysten til kaperier herefter forgår ham«. Uden at
tøve gav Danske Kancelli den 11. maj biskoppen ordre til at lade
pastor Cruse tiltale.77
80