Et sendebud fra Tranquebar
føre mit forsæt og tillige at være befriet for alle slags adspredelser
ved dette så vigtige foretagende, har jeg begivet mig på landet,
hvor jeg allerede bliver undervist i kristendommen og siden vil
modtage dåben. Men for nærværende tid er jeg ikke endnu i
stand til at bestride de hermed forbundne udgifter. Det kgl. kolle
gium ombedes derfor underdanigst, at jeg til dette vigtige øje
meds opfyldelse måtte nyde et forskud af 300 rdl., hvilket jeg for
binder mig til igen at betale, såsnart kaptajn Schultz, som i denne
måned ventes herhid, ankommer, da jeg i disse dage ved en an
den skibskaptajn allerede har fået brev fra min nation, at min så
længe ventede remisse endelig overbringes mig af bemeldte kap
tajn Schultz. Svaret skal jeg underdanigst bede adresseret til hr.
købmand og urtekræmmer C. Nic. Møller, boende i Gothersgade
19«.82 Heraf må man slutte at Sennapa ikke var blevet døbt, men
at det var hans i det mindste foregivne ønske at blive det.
Andragendet om forskud blev ikke imødekommet, og Sennapa
omtalte ikke siden et ønske om at blive døbt, så lidt som han no
gensinde betegnede sig som døbt eller anvendte navnene Carl
Christian Friderich eller et andet døbenavn. Når Sennapa beteg
ner likvide midler som en praktisk forudsætning for at blive døbt,
må det fremhæves at hans økonomiske situation ikke bedredes
efter juni 1797.
Men hvad er da forklaringen på den offentlige bekendtgørelse i
december 1797? Sennapa kan jo være blevet døbt engang i 1797.
Det er i så fald en lapsus at begivenheden tidsfæstes til maj
måned. Vi er nødt til at gå ud fra at Sennapa ikke var blevet døbt,
men - hvis han stod bag bekendtgørelsen i Adresseavisen - hav
de en bagtanke med at udbrede den opfattelse at dåben havde
fundet sted. Måske skal motivet søges i den omstændighed at det
nu trak op til en endelig afgørelse i hans sag. Eller Sennapa kan
allerede da have truffet Birgitte Yding og ønsket at gøre et godt
indtryk.
Et par gange bruger Sennapa den vending i sine breve at han
har »antaget den kristne religion«. Trosforholdet kan ikke efter
forskes, men provsterettens problem var om han var døbt. Et hol
depunkt for at antage at han ikke var døbt har Københavns magi
strat givet. Da Sennapa i 1798 ansøgte Danske Kancelli om tilla
delse til at ægte Birgitte Yding, bad magistraten ham om bevis for
83