Knud Waaben
fald blev ægtefællerne ikke adskilt i denne omgang, bortset fra
Sennapas langvarige arrest.
Der havde været truffet forberedelser til afrejsen. Kongen havde
afsat et beløb hertil, og Schlegel udbetalte i juni Sennapa i alt 110
rdl. til indkøb. Da rejsen blev aflyst ønskede Schlegel det indkøb
te udleveret, og det skete også, i hvert fald delvis. Til oplysning
om indkøbene har vi en liste som Sennapas hustru havde skrevet,
omfattende tøj, sko, sengeklæder, tallerkener, tobak mv. Nogle
penge var gået til at indløse pant og betale en logivært.94 Der kom
i de følgende måneder adskillige anmodninger fra arrestanten om
penge og ting fra »kassen« i Kommercekollegiet. Med god grund
skrev Sennapa at han og hans kone ikke kunne leve af kreditors
arrestpenge.
Hvorledes var Sennapas eget syn på rejsespørgsmålet i disse år?
Fra februar 1798 gav han udtryk for et ønske om at rejse, eller af
fandt sig i hvert fald med at det ville blive udgangen. Han beder
om forskellige papirer for at kunne godtgøre efter hjemkomsten
at han har gjort sit bedste i København. I juli skriver han at han
helst vil til England for at rejse med et engelsk skib, og i forbin
delse med en anmodning om penge til rejseforberedelser anfører
han at det er for dyrt for ham at leve i København. Der er også
gentagne forsikringer om at han i Tranquebar vil sørge for beta
ling af alt hvad han er kommet til at skylde. I december 1798 skri
ver han både til kronprinsen og til kollegiet at han som kristen ik
ke kan leve i familiens eller landsmændenes kreds; han ansøger
derfor om at blive offentlig ansat i Tranquebar med løfte om halv
løn til hustruen hvis han dør.
I april 1799, da der var faldet kgl. resolution i hans sag, var det
hans ønske at blive her og modtage en understøttelse. Han synes
dog at have været meget tvivlrådig i dette forår, hvor hustruens
nedkomst var forestående, og hvor der kom talrige breve fra
ham. Der nævnes det subsidiære ønske at han fik ansættelse i
Tranquebar, Frederiksnagor eller Patna, - lidt senere ændret såle
des: ikke Tranquebar men København eller Frederiksnagor. Den
30. maj skriver han - i brevet hvor han tilbagekalder sine beskyld
ninger - at han og hans kone ikke kan vente nogen god og venlig
behandling i Tranquebar, hverken i hans egen nation eller fra eu
ropæernes side. Da havde ægteparret fået en datter den 3. maj