217 / 221
Københavns Stadsarkiv i 2002
Henrik Gautier
Den 6. februar 2002 kunne arkivet
markere 100-års dagen for indflyt
ningen til lokalerne på det nye råd
hus og samme dag fejre åbningen af
en udvidet og renoveret læsesal. Læ
sesalen fremstår i dag smuk og så
funktionel, som Rådhusets rammer
tillader. Behovet for udvidelsen har
afspejlet sig i besøgstallet, der i årets
løb steg med 20 pct.
A f den bevarede besøgsprotokol fra
1903 kan vi se, at arkivet det år be
søgtes af 365 gæster. Til sammenlig
ning blev arkivets læsesal i 2002 be
søgt af 4.424 gæster.
Sammenligner man de besøgendes
ærinde dengang og nu, er der slåen
de forskelle. De besøgende dengang
var professionelle historikere eller al
mindeligt historisk interesserede, of
test med en længere uddannelse, der
studerede et almindeligt historisk em
ne eller en lokalitet. Forskningen i
egen slægt er så godt som ikke re
præsenteret. Heroverfor står i dag en
helt anderledes bredt sammensat bru
gergruppe, for hvem slægtsforskning
er det dominerende anliggende.
I sammenligning med situationen
for blot få år siden, kan vi dog kon
statere en betydelig stigning i antal
let af studerende, der benytter arki
vet. Det skal uden tvivl ses i sammen
hæng med det meget glædelige sam
arbejde, der er indledt mellem Kø- -
benhavns Universitets Institut for
Historie og arkivet.
Her i 100-året kan der være grund
til at foretage endnu en sammenlig
ning mellem dengang og nu. Ved pro
jekteringen af arkivet var det et krav,
at dets magasin på Rådhuset skulle
kunne rumme tilvæksten af arkivali
er i 100 år. Med de 3.150 meter hyl
der, der blev indrettet, havde arki
tekten mere end opfyldt dette krav. I
dag, de 100 år senere, optager arki
vets samlinger ca. 33.000 hyldemeter
fordelt i flere fjernmagasiner. Det er
svært at spå om fremtiden; men man
kommer ikke uden om, at planlæg
ningen af det nye Rådhus var visio
nær.
Ved en særlig bevilling fra Kultur-
og Fritidsudvalget er i 2002 etableret
en bedre klimastyring i magasinerne,
og ved hjælp af en erfaren person i
jobtræning har det været muligt at
gøre en særlig konserveringsindsats,
hvorved tilstanden for en lille, men
værdifuld del af de ældste kort og teg
ninger er væsentligt, forbedret.
Stadsarkivet var i årets løb i kon
takt med alle kommunens forvalt
ninger, og der er indgået aftaler om
aflevering af i alt 10 hyldekilometer
arkivalier frem til 2010. I årets løb
blev modtaget aflevering af godt 1,8
hyldekilometer arkivalier, først og
fremmest fra Familie- og Arbejds
markedsforvaltningen og Skattevæse
net.
I 2002 iværksatte Stadsarkivet en
kortlægning af elektroniske systemer,
der er eller har været i brag i kom
munen. Kortlægningen afsluttes i
213