210 / 221
Anita Kildebæk Nielsen
kunne være med til at udbygge sam
arbejdet mellem de 2 professorers in
stitutter —vel vidende, at der prak
tisk talt intet samarbejde var uden
det, som Hevesy bragte med sig.29
På tilsvarende måde var Hevesy for
bindelsesled mellem Niels Bohr og Au
gust Krogh - vel at mærke med den
hensigt, at forbindelsen først og frem
mest kunne fremme Hevesys egen
forskning, og ikke så meget fordi han
uegennyttigt ønskede at styrke det
danske forskningsmiljø. Men der skul
le en Hevesy til, før man fik udnyt
tet det potentiale, som hele tiden hav
de ligget der, og som man retorisk
havde refereret til.
Heller ikke ud over det personlige
plan lykkedes det de naturvidenska
belige foreninger at skabe en syner-
gieffekt. Foreningerne var ikke gode
til at udnytte hinandens kompeten
cer. Man var dog i nogen grad gode
til at »dele« foredragsholdere. Således
blev udenlandske foredragsholdere i
Kemisk Forening ofte inviteret i sam
arbejde med
»Fysisk Forening«
eller
» Biologisk Selskab«.
Også den store
fejring i 1920 af 100-året for H. C.
Ørsteds opdagelse af elektromagne
tismen blev organiseret i samarbejde
mellem flere videnskabelige forening
er, her
»Selskabet for Naturlærens Ud
bredelse«, »Dansk Elektroteknisk Ko
mité«, »Elektroteknisk Forening«,
»Dansk Ingeniørforening«, »Fysisk
Forening«, »Kemisk Forening og Den
tekniske Forening«.*0
Ved den lejlighed var det iøvrigt og
så lykkedes at mobilisere store sam
funds- og kulturpersonligheder til at
deltage i den nedsatte H. C. Ørsted
Komité, velsagtens for at maksimere
pressens opmærksomhed på arrange
mentet og for at lette arbejdet med
at skaffe økonomisk underlag for mø
206
det. Blandt de ca. 80 komitemedlem
mer var undervisningsminister Jacob
Appel, landbrugsminister Th. Madsen-
Mygdal, rektor for Københavns Uni
versitet Thorkild Rovsing, national
bankdirektør C. Ussing og diverse di
rektører fra tekniske virksomheder,
etatsråder og bankdirektører.
Endelig var udefrakommende op
mærksomhed som altid med til at
samle enhederne. Da det 18. skandi
naviske naturforskermøde blev af
holdt i København i 1929 (samtidigt
med fejringen af 100-året for Poly
teknisk Læreanstalts oprettelse) be
stod organisationskomiteen af intet
mindre end 107 personer: 61 profes
sorer og 46 repræsentanter for for
eninger og for industrien. Der valg
tes til lejligheden et antal ærespræ
sidenter, som sigende nok - i be
tragtning af, at der var tale om en
naturvidenskabelig konference - alle
var politikere, bla. statsminister Thor
vald Stauning. På den måde lykkedes
det det naturvidenskabelige miljø at
få undervisningsministeriet til at be
tale halvdelen af udgifterne i forbin
delse med konferencen, mens den an
den halvdel blev skaffet gennem pri
vate sponsorer (virksomheder).31 Det
er dog karakteristisk, at det var i for
bindelse med de store arrangementer,
at man etablerede samarbejde og ko
ordinering; og der er ikke tegn på, at
disse arbejder fortsatte, når daglig
dagen meldte sig igen.
Byens betydning
Redaktørerne af antologien
»Viden
skabernes København«
(1998) frem
hævede i bogens indledning, at de så
det som en styrke ved placeringen af
Københavns Universitet, at det lå