205 / 221
En sluttet kreds
grundet på naturvidenskabernes po
sitive udvikling omkring forrige år
hundredskifte. Han var af den faste
overbevisning, at naturvidenskaberne
ville blive samfundets kulturbærere i
det 20. århundrede.
Det var, skrev han i et brev i 1913,
naturvidenskabernes formål »at tjene
Menneskeheden, sikre dens Sundhed
og at forbedre eller forskønne dens
Livsvilkaar«.19For bedst at sikre den
ne udvikling ønskede Hagemann at
styrke forholdet mellem den rene og
den anvendte videnskab, mellem ar
bejdet i laboratorierne og i industri
en.
Hagemann havde til gengæld ikke
meget tilovers for den klassiske dan
nelse - næh, en naturvidenskabelig
dannelse måtte træde i dens sted. Som
han fortsatte i brevet fra 1913, så kan
man »ikke være blind for den glæde
lige Udvikling, som Naturvidenskaben
og dens Anvendelse rent kulturelt har
ført med sig. Den historiske sprogli
ge Uddannelse kan ikke have Bud til
den store Del af Menneskeheden. His
torien, denne skematiske Beretning
om alle de Grusomheder, Laster, For
brydelser, som Menneskene i Stater
nes Interesse, i Religionernes og Kul
turens Navn ustraffet begik, er i og
for sig en daarlig Kulturvækker (...)
Derimod staar Naturvidenskaben!
Den vækker Tanken og de slumren
de Ideer, den fremkalder Beundring
over Alskabningens Visdom og Skøn
hed, - den skaber en ny Kultur i Har
moni med Fred mellem Menneskene,
paa Grundlag af Retfærdighed. Dan
marks Naturvidenskabelige Samfund
vil være denne nye Kulturs faste
Borg«.20 Det er jo ikke så beskedent
et mål at sætte sig, men hvordan skul
le det lykkes i praksis?
Som nævnt brugte Hagemann sin
baggrund som både direktør for en
højere læreanstalt og som industri
mand til at bygge bro mellem de 2
samfund (eller klasser). Danmarks
Naturvidenskabelige Samfund kom til
at bestå af 2 sektioner, en for »Re
præsentanter for en række Institu
tioner og Foreninger, ved hvilke Na
turvidenskab dyrkes« og en for »saa-
danne enkelte Personer samt Repræ
sentanter for en række Institutioner
og Foretagender, der anvender Natur
videnskaben og dens Resultater eller
har Interesse derfor«.
Denne anden sektion var desuden
forpligtet til at betale for selskabets
opretholdelse ved årligt at erlægge et
større beløb i medlemskontingent. Ha
gemann donerede selv 50.000 kr. i
1912 til selskabets opstart. De 2 gange
18 officielle initiativtagere til selska
bet inkluderede en stor del af de na
turvidenskabelige professorer i sek
tion 1 og tekniske direktører og na
turvidenskabeligt uddannede indu-
strimænd i sektion 2, f.eks. Fr.
Johannsen fra KTAS, Vilh. Jørgensen
fra Kryolithindustrien (en tidligere
Hagemann-virksomhed), Alex. Foss
fra F. L. Smidth, E. Suenson fra Det
Store Nordiske Telegraf-Selskab og 3
personer fra De Danske Sukkerfa
brikker.21
I samfundets almindelige virke
skulle broen bygges ved at invitere
kendte udenlandske naturvidenska
belige forskere til at holde foredrag i
samfundet. Dette skulle stimulere og
inspirere både de danske forskere og
aftagerne af den naturvidenskabelige
forskning. De inviterede foredrags
holdere tilhørte alle den internatio
nale videnskabelige elite, men de hav
de sjældent nogen industritilknytning.
Samfundet blev behørigt indviet på
det første møde i april 1912, som bla.
201