201 / 221
En sluttet kreds
indgik i
Ai
klassen, som bestod af per
soner, der havde erhvervet sig ret til
at være i det højere borgerskab i kraft
af deres åndsevner, som enten var do
kumenterede gennem deres kunstne
riske frembringelser eller gennem de
res militære eller civile uddannelse.
At åndsevner også kunne bruges til
at opbygge en formue gav derimod ik
ke automatisk adgang til »det fine sel
skab«.
Der var ved Det naturvidenskabe
lige Fakultet på Københavns Univer
sitet i år 1900 11 professorer. Ved
Polyteknisk Læreanstalt, Landbohøj
skolen, Farmaceutisk Læreanstalt var
der yderligere 7 professorer i de natur
videnskabelige fag og i matematik,12
og endelig kunne de private Land
økonomisk Forsøgslaboratorium og
Carlsberg Laboratorium bidrage med
3 titulære professorer til at fuldende
gruppen af naturvidenskabelige/ma
tematiske professorer i Danmark på
det tidspunkt - i alt 21 mænd. Ikke
noget stort antal, men man skal hus
ke, at det samlede antal professorer
ved universitetet heller ikke var stort.
Det kan da også betvivles, at disse 21
personer har haft nogen indflydelse
som gruppe
på ret meget - end sige,
at de har opfattet sig selv som en
gruppe. De har dog uden tvivl kendt
hinanden af mere end navn.
Antallet voksede markant i de næs
te 10 år - allerede i 1907 talte grup
pen omkring 32 mænd, og der kom
flere professorater til i 1910’erne. Den
samme udvikling ses, når man kigger
på medlemstallene i
»Matematisk For
ening«, »Kemisk Forening«, ».Astrono
misk Selskab«, »Dansk Geologisk For
ening«
og hvad de ellers hed. Lad os
se lidt nærmere på et par af disse
foreninger og deres medlemmer.
Personer og foreninger
De første til at skille sig ud og etab
lere egen faglig forening var mate
matikerne, der i 1873 oprettede Ma
tematisk Forening.13På det tidspunkt
eksisterede der allerede et dansk
sproget matematisk tidsskrift, »
Mathe-
matisk Tidsskrift«,
der var begyndt at
udkomme i 1859. Hvis man ser på
foreningens oprettelsestidspunkt i
europæisk perspektiv, så var Dan
mark godt med. Den første nationale
matematiske forening blev etableret i
England i 1865, den finske forening
3 år senere, den franske året før den
danske, mens bla. en tysk og norsk
matematisk forening blev oprettet se
nere, det »
Svenska matematikersam
fundet«
endog så sent som 1950.14For
eningen kunne kort tid efter opret
telsen mønstre godt 60 medlemmer,
hvor de ganske få professionelle ma
tematikere udgjorde kernen. Det var
universitetsfolkene T. N. Thiele (pro
fessor i astronomi), H. G. Zeuthen og
Julius Petersen (begge senere profes
sorer i matematik), der udgjorde for
eningens første bestyrelse, og det var
ofte Zeuthen og Petersen, der var fore
dragsholdere. Foreningens menige
medlemmer var imidlertid primært
amatører i ordets bedste forstand: Un
dervisere, privatansatte og andre med
interesse for matematiske emner, tid
ligere og igangværende studerende
ved Det mathematisk-naturvidenska-
belige Fakultet, men altså personer,
der ikke levede af deres matematiske
kunnen.
Foreningens omdrejningspunkt var,
som i alle de andre foreninger af ty
pen, regelmæssige møder, hvor der
blev foredraget over et matematisk
emne, og hvor der var mulighed for
socialt samvær. I det første årti af
197