202 / 221
Anita Kildebæk Nielsen
1900-tallet afholdt foreningen desu
den ugentlige litteraturmøder, hvor
man læste og diskuterede de nyeste
matematiske bøger og artikler. Mate
matikerne havde endnu på dette tids
punkt ingen oplagte steder at mødes
på de højere læreanstalter. Professo
rerne i matematik kom primært på
universitetet eller læreanstalterne for
at undervise, men arbejdede ellers
hjemme, isolerede fra hinanden og fra
deres studerende. Først i 1908 blev et
såkaldt matematisk laboratorium op
rettet med biblioteks- og studiefacili
teter, som gav de studerende et sted
at arbejde på universitetet. Fra
1920’erne og i de næste 30 år var Ma
tematisk Forening præget af dansk
matematiks frontfigur i det 20. år
hundrede: Harald Bohr, der altid præ
senteres som Niels Bohrs lillebror. Ha
rald Bohr var professor ved Køben
havns Universitet fra 1930 til 1951.
På dette tidspunkt foregik møderne
stadig rundt omkring i byen i sel
skabslokaler eller på restaurationer.
Det samme gjorde i lang tid Ke
misk Forenings møder. Fordelen var,
at man kunne få det obligate smør
rebrød bragt ind direkte fra køkke
net, når dagens foredrag var vel over
stået. Ulempen var, at foreningen ik
ke havde et fast sted at forsamles, og
at man derfor ikke havde mulighed
for at sætte sit præg på mødeomgi
velserne. Man endte med at fore
trække at mødes i universitetets ke
miske auditorium, selvom det lagde
væsentlige begrænsninger på de ku
linariske muligheder.15
Antallet af medlemmer i Kemisk
Forening var ved oprettelsen i 1879
omtrent som i Matematisk Forening.
Men omkring 1900 havde kemikerne
lagt pæn afstand til matematikerne.
Hvor Matematisk Forening havde om
kring 100 medlemmer i 1930 var der
over dobbelt så mange i Kemisk For
ening. Det skyldtes, at der var væ
sentlig flere professionelle kemikere
end matematikere i Danmark. Der var
meget bedre muligheder for at leve af
en kemisk uddannelse, ikke mindst
hvis man var uddannet på Poly
teknisk eller Farmaceutisk Lærean
stalt. »Kemiker« betød på dette tids
punkt i høj grad »kemiingeniør« og
»farmaceut« - de udgjorde de 2 stør
ste enkeltgrupper i Kemisk Forening.
Det betød, at Kemisk Forening var
nødt til at skabe sig en egen identi
tet i forhold til især polyteknikernes
og farmeceuternes egne videnskabeli
ge foreninger. De studerende og an
satte ved Polyteknisk Læreanstalt
havde mulighed for at mødes i Poly
teknisk Forening (dannet 1846), mens
de uddannede ingeniører fra 1892
kunne blive medlem af Dansk Inge
niørforening. Farmaceuternes faglige
netværk var afhængig af deres stil
ling. De var enten medlemmer af Dan
marks Apotekerforening (dannet
1844) eller, hvis de ikke var apoteks
ejere, men ansatte, af Dansk Farma
ceutforening (dannet 1873).
Mellem de 2 foreninger var der et
modsætningsforhold, som også indbe
fattede et element af fagforeningspo
litik, fordi medlemsskabet var af
hængig af medlemmernes position på
arbejdsmarkedet, og det derfor var na
turligt for foreningerne at tage spørgs
mål op, der vedrørte arbejdsforhold,
løn, ansættelsesvilkår osv. I starten af
1900-tallet forsøgte man dog at kom
me om ved dette skel i farmaceut-
samfundet og dannede Dansk Far
maceutisk Selskab, som i højere grad
var en forening som Matematisk og
Kemisk Forening, hvor man koncent
rerede sig om farmaciens videnska-
198